Drake trækker i stilhed sagsanlæg mod sit pladeselskab og Spotify tilbage

Drake trækker i stilhed sagsanlæg mod sit pladeselskab og Spotify tilbage
Drake. (Foto: Cole Burston/Getty Images)

I november sidste år valgte Drake at lægge sag an mod både Spotify og sit eget pladeselskab Universal Music Group, som også har rivalen Kendrick Lamar tilknyttet.

Drake anklagede parterne for at have fusket med streamingtallene for netop Kendrick Lamars populære sang ‘Not Like Us’, der som bekendt er et diss-track rettet mod Drake. Nummeret, hvorpå Kendrick blandt andet kalder sin canadiske ærkefjende pædofil, slog sidste år hitlisterekord i USA.

Nu har Drake imidlertid valgt at droppe søgsmål mod både label og streamingtjeneste tilbage, skriver Rolling Stone. Anklagen var indsendt af Drakes firma Frozen Moments, der tirsdag frivilligt trak sagsanlægget tilbage ved domstolen i New York.

Hverken Drake, Spotify eller Universal har endnu kommenteret sagen.

I december afviste Spotify kategorisk anklagen om en konspiration med Universal angående manipulation af Kendrick Lamars streamingtal.

»Som anført i den medfølgende erklæring er grundlaget for hele Drakes anmodning om opsporing af Spotify usand: Der findes ingen sådan aftale«, skrev Spotify i en indgivelse til domstolen. »Under alle omstændigheder er begæringen juridisk mangelfuld og bør afvises«.

Drake er næppe færdig med at beefe med omverden i 2025. Senest sendte han tilsyneladende stikpiller af sted mod basketstjernen Lebron James.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af