Elton John joker om at have mistet synet til Golden Globes – se videoen

Elton John joker om at have mistet synet til Golden Globes – se videoen
Elton John. (Foto: Bruce Glikas/Getty Images)

I slutningen af 2024 afslørede Elton John, at han har mistet synet.

Den britiske poplegendes syn blev således kraftigt forværret for omkring et halvt år siden, da han fik en infektion i sit højre øje i Sydfrankrig.

Under gårsdagens Golden Globes-prisuddeling var Elton John dog ikke bleg for at lave sjov på egen bekostning, skriver NME.

»Jeg ved ikke, om I ved det, men der har været en masse historier i omløb om mit regressive syn«, sagde han fra scenen, da han skulle præsentere prisen Bedste originalmusik sammen med den amerikanske musikkollega Brandi Carlile.

»Jeg ville bare forsikre alle om, at det ikke er så slemt, som det virker til. Jeg er så glad for at være her med min medvært Rihanna«, lød herefter joken, som affødte grin i salen.

Prisen gik i øvrigt til Trent Reznor og Atticus Ross for deres pulserende musik til Luca Guadagninos ‘Challengers’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af