Logan Paul udfordrer Bad Bunny til wrestlingkamp

Logan Paul udfordrer Bad Bunny til wrestlingkamp
Logan Paul. (Foto: WWE/Getty Images)

Logan Paul har udfordret Bad Bunny til en wrestlingkamp.

Til de uindviede er Bad Bunny nemlig ikke kun reggaeton-stjernen bag en tidlig kandidat til årets bedste album, han har også fra tid til anden gjort sig som WWE-wrestler ved siden af sin karriere som en af verdens største hitmagere.

Hans seneste wrestling-job var i 2023, og i et nyligt Rolling Stone-interview fortalte Bad Bunny, at han har haft lyst til at vende tilbage til WWE-ringen.

»Jeg har lyst til at gøre det én gang til. Jeg har lyst til at risikere mit liv i ringen. Jeg synes, at jeg ikke risikerede nok i ringen dengang, men det har jeg lyst til. Jeg har lyst til at skræmme min mor«, lød det blandt andet.

Influenceren Logan Paul, der siden 2022 har været WWE-wrestler, har set disse udtalelser fra Bad Bunny, og han har brugt anledningen til at udfordre ham. I en Instagram-story, der sidenhen er blevet foreviget af X-siden PopBase, skriver han kortfattet »så tag i ringen med mig«.

Udfordringen kommer i kølvandet på, at Logans bror, Jake Paul, i november boksede mod sin egen kendis-modstander, nemlig den 31 år ældre bokselegende Mike Tyson.

Mon Logan vil se, om han kan sætte en wrestlingkamp op, der får lige så massiv opmærksomhed som broderens boksekamp?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af