Central Cee ‘Can’t Rush Greatness’
Han har vokset sig til at være en af Englands allerstørste rappere, men alligevel er det først nu, Central Cee udgiver et album. Hvorfor ikke tidligere? Det besvarer albumtitlen lettere kæphøjt: ‘Can’t Rush Greatness’.
Lyt til albummet HER.
FKA Twigs ‘Eusexua’
FKA Twigs’ frigørende 2022-udgivelse ‘Caprisongs’ var helt formelt et mixtape, og dermed er ‘Eusexua’ faktisk det første album fra r’n’b-artpopperen, vi får siden 2019-mesterværket ‘Magdalene’. Singlerne har taget os med storm, så der har været god grund til at glæde sig.
Lyt til albummet HER.
Horsegiirl ‘V.I.P. – Very Important Pony’
Bag kunstnernavnet Horsegiirl finder vi angiveligt en hest ved navn Stella Stallion, der voksede op på en bondegård ved navn Sunshine Farms og som teenager blev opdaget af Whitney Horston – ja, Horston – til en høstfest. Den tyske, Roskilde Festival-aktuelle dj’s sangtekster er oftest skrevet, som om hun vitterligt er en hest. Den dagsorden fortsætter hun på sin nye ep.
Lyt til ep’en HER.
Kayak ‘Under øjenlåg’
Kayaks drømmende folkpop har været på mangt en dansk indie-entusiasts radar, siden trioen sidste år udgav den Phoebe Bridgers-klingende singledebut ‘Svært ikke at forsvinde’. Nu er de klar med deres debut-ep, der består af de to tidligere udgivne og to helt nye numre.
Læs vores anmeldelse af ep’en HER.
Lyt til ep’en HER.
Anna B Savage ‘You & I Are Earth’
Den engelske artpop-singer/songwriter Anna B Savage storimponerede med sine to første album, ‘A Common Turn’ og ‘In/Flux’. Nu er hun aktuel med sin tredje skive, hvor hun umiddelbart er gået efter en mere intim, folk-klingende lyd, mens hun skildrer sit forhold til sit nye hjem, Irland.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Benjamin Booker ‘Lower’
Ditz ‘Never Exhale’
Ida Duelund ‘Sibo’
Mogwai ‘The Bad Fire’
Teddy Swims ‘I’ve Tried Everything but Therapy (Part 2)’