Surprise! Kesi udgiver ny ep ud af det blå – se musikvideoen til ‘Flad af grin’

Surprise! Kesi udgiver ny ep ud af det blå – se musikvideoen til ‘Flad af grin’
Kesi. (Foto: PR)

De seneste år er surprise-udgivelser blevet en fast bestanddel af danske musikeres marketingstrategi.

I 2023 droppede Kesi for eksempel pludselig ep’en ‘Tillykke’ på sin fødselsdag. Nu har han udgivet endnu en ep ud af det blå.

‘Supernova’ er titlen på den nye udgivelse, der består af fire numre og gæstes af B.O.C.-makkerne Benny Jamz og Noah Carter – begge på to sange.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I samme ombæring har Kesi delt en velproduceret musikvideo til sangen ‘Flad af grin’.

Her rapper hovedpersonen og Benny Jamz deres attitudefulde vers, mens Noah Carter tager sig af omkvædet. Kesi eksperimenterer med en anderledes nedtonet, næsten ASMR-agtig vokal, som klæder det hårde, nedbarberede beat godt.

Den produktive rapper var senest albumaktuel sidste sommer med ‘Fomo 88.8 FM’. Den dugfriske ep varmer op til hans største solokoncert i karrieren, som finder sted Royal Arena til maj.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af