Ne-Yo har fire kærester: »Det er smukt«

Ne-Yo har fire kærester: »Det er smukt«
Ne-Yo. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic)

00’er-hitmageren Ne-Yo har annonceret, at han er i et polyamorøst forhold – eller en »pyramide«, som han selv kalder det i et Instagram-opslag, hvor han præsenterer de fire kvinder med tilhørende kælenavne.

»Siden omverdenen er så nysgerrig, burde jeg vel introducere mine udkårne ordentligt. Mine damer og herrer, jeg præsenterer min pyramide: Christina aka PB (Pretty Baby), Arielle aka TF (Twin Flame), Moneii aka PF (Phoenix Feather), Bri aka SLS (Sexy Lil’ Somethin’)«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instagram-opslaget kommer i kølvandet på, at r’n’b-sangeren snakkede om sine kærester i radioprogrammet ‘Big Boy’s Neighborhood’. Her fortalte han, at det er ham, der ordner tidsplanen i pyramiden.

»Det er mig, der laver tidsplanen, for jeg har mest travlt«, fortalte han. »Det er mig, der altid har noget at lave. Lad os eksempelvis tage den nuværende turné: Jeg lader den ene komme med i syv dage, og så tager hun hjem. Så kommer en anden med i syv dage, og så kommer en tredje med i syv dage, og så laver vi noget sammen alle sammen. Det er smukt«.

»De kommer godt ud af det med hinanden, så de har ikke noget problem med at hænge ud sammen, men jeg tror, at noget af det vigtigste er at forstå, at det her er fire individuelle kvinder, der har brug for individuel tid«.

Ne-Yos offentlige polyamori kommer i kølvandet på, at han i 2023 blev skilt fra konen Crystal Renay, da hun anklagede ham for at have et barn med en anden kvinde. Radioværten Big Boy spurgte derfor, om det var sværere, dengang han løj om at være sammen med mere end én kvinde.

»Langt sværere! Det er derfor jeg er vred! Jeg spildte så meget tid og så mange penge«, svarede Ne-Yo i radioprogrammet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er efterhånden lang tid siden, Ne-Yo har udgivet ny musik, der har trukket overskrifter, men det er ikke første gang, han er i nyhederne for sine opsigtsvækkende udtalelser.

Så sent som i 2023 var han i vælten for transfobiske udtalelser, hvor han kritiserede støttende forældre til transkønnede børn og sammenlignede transkønnethed med at identificere sig som en guldfisk.

Samme sommer imponerede han med et stærkt, Las Vegas-kanaliserende show på årets AiaSound.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af