The National-frontmand Matt Berninger deler forsmag på nyt soloalbum – lyt til den selvkritiske single ‘Breaking Into Acting’

The National-frontmand Matt Berninger deler forsmag på nyt soloalbum – lyt til den selvkritiske single ‘Breaking Into Acting’
Matt Berninger. (Foto: Chantal Anderson)

The National-frontmand Matt Beringer er på vej med sit andet soloalbum efter ‘Serpentine Prison’ fra 2020.

Beringer har netop delt en ny forsmag på det kommende album med titlen ‘Get Sunk’ i form af singlen ‘Breaking Into Acting’ med dertilhørende musikvideo, skriver NME.

Den dvælende og melankolske sang, der gæstes af den amerikanske folkartist Meg Duffy under kunstnernavnet Hand Habits, er bygget op om en akustisk guitar tilsat klaver og strygere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tekstuniverset kredser om en relation, hvor den ene part altid performer og spiller skuespil i stedet for at være reel. Berninger forklarer ifølge NME, at nummeret – blandt andet – handler om ham selv.

»Sangen handler om at stå på scenen og føle, at man spiller en rolle. Jeg skriver manuskriptet, men når jeg skal indspille eller optræde med det, bliver jeg en skuespiller«, fortæller han.

»Jeg elsker det, men det kan blive mærkeligt at skulle tænde og slukke for det. Det handler om at glemme, at man ikke er den karakter. Meg Duffy fra Hand Habits kom med og gjorde det til en lille duet. De gjorde sangen til meget mere end en metafor om mig«.

‘Get Sunk’ udkommer 30. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af