Sivas har annonceret sine første headliner-koncerter, siden han i 2022 spillede i Operaen.
Det drejer sig om to koncerter i Store Vega i København og på Train i Aarhus, hvor han spiller henholdvis 10. og 11. oktober.
Annonceringen kommer i kølvandet på den overraskende udgivelse af det nye album ‘R du stadig her 4 mig’, som gæstes af blandt andre Gilli, Kesi, Noah Carter, Benny Jamz og Hans Philip.
»Sivas er en mester i at skabe stemninger«, lyder det i Soundvenues anmeldelse, der beskriver albummet som »endnu en stærk udgivelse fra en ener i dansk hiphop«.
Da Sivas for tre år siden spillede i Operaen, kvitterede Soundvenues anmelder med fem stjerner og skrev: »Sivas formåede at bruge det store rum i Operaen til at gøre sin koncert til noget ekstraordinært. Han viste igen, at han har visioner som få andre rappere«.
Billetsalget til koncerterne starter torsdag 26. juni.
Sivas
10. og 11. oktober
Store Vega og Train
