Visionære Sivas beviste til fulde, hvorfor netop han skulle spille i ekstravagante Operaen

Visionære Sivas beviste til fulde, hvorfor netop han skulle spille i ekstravagante Operaen
Sivas i Operaen. (Foto: Thomas Rungstrøm/Soundvenue)

Det var noget af et brød, Sivas fik slået op, da han annoncerede sin koncert i Operaen: Den eneste koncert i år, et show der »ikke er set før«.

Der var næsten en smule hybris over det: En dansk gaderapper skulle fylde det hus, der lige nu lægger scene til ‘Tosca’, en af verdenshistoriens mest populære operaer. Der skal alligevel lidt til at retfærdiggøre skiftet fra parykker og veltrænede sangere til solbriller og autotune.

Ret tidligt i koncerten formåede Sivas heldigvis at vise, at han altså ikke var kommet, bare fordi det kunne være sjovt at spille i Operaen. Efter den jazzede åbner ‘Martial Arts’ rullede en skærm ned foran scenen. Herefter blev den stemningsfulde og tilbagelænede ‘Deloreans’ serveret med et hologram af den ikoniske ‘Tilbage til fremtiden’-bil, der gik i opløsning sammen med tracket, der langsomt blev nedbrudt hen mod Hans Phillips gæsteoptræden.

Fair nok. Scenografien kunne måske være presset ind på en mindre scene, men i løbet af koncerten blev det ret tydeligt, at der alligevel var en grund til, at vi var havnet her og ikke i for eksempel Store Vega. På de efterfølgende ‘Capitan’ og ‘Shotcaller’ blev skærmen kørt op igen, men alligevel var der et lysshow og en scenografi bestående af nogle sporadisk placerede lysstofrør, der gjorde udtrykket til noget særligt.

Der var selvfølgelig en barriere i form af de sæder, publikum befandt sig i. Især når koncerten begyndte at være festlig, blev det en smule opstyltet, at man rejste sig til den groovy ‘Sidste timer’, satte sig til de dystre ‘AI’ og ‘Colombiana’, for så at rejse sig igen et par numre senere. Heldigvis fik Sivas efterhånden afmonteret den akavethed med sin oprigtige og ærlige facon.

Men på den måde var alle nok lidt på udebane i de bløde stole og velolierede træpaneler – både hiphoppublikummet (der er vant til at stå op og have en fest) og hovedpersonen, der virkede lettere overvældet, men alligevel cool og afslappet.

Vi var en del af noget, der ikke sker hver dag. Det var stærkt at opleve numre som de energiske ‘Kbhavana’, ’Jaja’ og ‘Holdet’ i et setup, der havde noget mere råkraft og nogle skarpere laserlys, end man er vant til. Hvilket selvfølgelig også gjorde, at den monumentale ’D.a.u.d.a’ blev en energiudladning af dimensioner i den store sal.

Sivas i Operaen. (Foto: Thomas Rungstrøm/Soundvenue)

Det blev dog alligevel de mere atmosfæriske ting, der fungerede bedst, og her gav det virkelig menig at have Operaens store rum og et omfattende visuelt setup. Samtidig er det tydeligt, at Sivas som rapper og performer befinder sig bedst, når han ikke behøver hoppe rundt eller råbe, men kan være lidt mere introvert, eftertænksom og afdæmpet.

Således blev den melankolske ‘Vejen’, hvor Noah Carter kiggede forbi, aftenens (i hvert fald kunstneriske) højdepunkt, hvor man som publikum kunne læne sig tilbage og flyde med i de flotte visuals og drømmende synthlinjer.

Aftenen bød også på et par gæsteoptrædender fra Lord Siva (‘Push It to the Limit’) og Kesi (‘Comfy’), mens der var noget lidt utilfredsstillende over, at hverken Gilli eller Branco kunne stille op. I stedet fik vi en video af Gilli på ‘Colombiana’, et guldfarvet Branco-hologram på ‘Violence’, og en Sivas der måtte overtage Gillis vers på ‘D.a.u.d.a’.

Men netop fraværet af de to rappere rummer også en dybere betragtning om Sivas’ status i dansk rap.

For selv om Gilli og Branco målt på streamingtal nu er mere populære end Sivas, så var det altså Sivas, der stod der. Og der er nok ikke mange andre rappere i Danmark, der ville kunne det – hvis overhovedet nogen.

For man må give Sivas, at han har visioner og er kunstner i en grad, som ikke mange andre har og er. Han var den første rapper, der blev omfavnet af Politiken og kultureliten. Han viste, at rap altså både kan være gadehits og finkultur, både hårdtslående og dybt, og det var netop den dobbelthed, der bar koncerten. På den måde gav det fuldstændig mening – det var helt velfortjent, at det var Sivas, der stod der i Operaen.


Kort sagt:
Sivas formåede at bruge det store rum i Operaen til at gøre sin koncert til noget ekstraordinært. Han viste igen, at han har visioner som få andre rappere.

Sivas. Koncert. Operaen.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af