Den maskerede rapper Pay afslørede mere end sit ansigt på Spot Festival

KONCERT. Det er de færreste, der otte år inde i karrieren spiller deres første koncert nogensinde, men det gjorde Pay fredag aften på Spot Festival.

Og det er der måske en grund til. For på Spot Festival nøjedes den danske rapper ikke med at smide den maske, han har båret siden 2017, han afslørede også, at han sidder i kørestol.

Det er svært at overdrive, hvor specielt et syn det er. I musikbranchen i det hele taget, men i særdeleshed i den gaderap, som Pay er formet af.

Afsløringen kom blot to sange i koncerten. Indtil da havde Pay befundet sig bag et sort gardin, der skjulte hans krop fra brystet og ned, og som mest af alt fik ham til ligne en dj bag pulten.

Men mens det tidlige hit ‘Bon Appétit’ ringede ud, flåede han masken af og forsvandt fra scenen, blot for at vende tilbage i fuld figur.

Til stor jubel kastede han sig ud i sin vel nok bedste sang, ‘Kurt Cobain’, der ikke ulig Denzel Currys SoundCloud-klassiker bruger grunge-ikonet som symbol på den paranoia, der kun kan dulmes med alkohol og piller.

»Den havde I ikke regnet med, hva?« spurgte han bagefter, og at dømme ud fra de store øjne i salen havde han ret. »Så lad os fucking turn up!«.

Derefter begyndte gæsterne at vælte ind. Sivas udeblev til ’Junglelov’, men vi fik Belly fra Shooter Gang iført hovedpersonens merch på ‘Bombay’, Xabski på ‘Masterchef’ og til sidst Omar på ‘Mi amor’.

Af gode grunde ikke kunne Pay ikke »hoppe rundt og danse og alt det shit«, som han selv formulerede det, men koncerten føltes aldrig statisk. Dels takket være mange gæster, men også fordi han gennem det meste af koncerten velvalgt var flankeret af dansere.

Særligt under de første numre blev Pays autotunede vokal så godt som overdøvet af de tonstunge 808’s, og der var noget paradoksalt ved at se disse millionstreamende sange blive leveret af en mand, der trods gode vibes stadig mangler at finde sig til rette på scenen.

Men den slags detaljer er nærmest underordnet, for Pays længe ventede debutkoncert var større end det. På Instagram var publikum blevet lovet et unikt øjeblik i dansk musik, og det fik de.

Ved siden af mig på forreste række var to personer, der også sad i kørestol. Jeg kan kun forestille mig, hvor meget det her må have betydet for dem.