Ekvilibristiske Barbro slog et slag for powertrioen på Spot Festival

KONCERT. Det var tydeligt fra første nummer, ‘Better Now’, at Barbro formår at fylde et rum som Store Sal selv med et ret minimalistisk setup.

Det var også en lidt underspillet Barbro, der trådte ind på scenen iført en hættetrøje med hætten oppe. Med sig havde de en trommeslager og en bassist/guitarist.

Barbro spillede ekvilibristisk, men underspillet guitar og sang samtidig frit og fuldstændig upåvirket af, hvad fingrene havde gang i med guitaren. De har en misundelsesværdig evne til at dele bevidstheden i to, når de spiller og synger samtidigt. De to ting lever simpelthen uafhængigt af hinanden. 

Selvom trioen stod rimelig adspredt på scenen for at fylde den ud, fysisk, så fremstod de stadig som en ekstremt sammentømret enhed.

I en musikalsk tidsalder, hvor synthesizere og backingtracks dominerer festivaler som Spot, blev Barbros koncert en lille protest og et slag for powertrioen, som man kender den fra 90’erne.

‘Forgetful’ blev et kæmpe højdepunkt i koncerten og den første gang, Barbro og co. syntes at give fuldstændig slip på det fine udtryk, som koncerten havde haft hidtil. Selv på akustisk guitar formåede Barbro at brage igennem. 

Alt cool og underspillet fik yderligere et hak i fernissen, da Barbros medguitarist fik en heltesolo, der føltes som en kæmpe energiudladning. Det var lidt kitsch, en smule tamt, taget direkte ud af 80’erne, og jeg ville for intet i verden have været det foruden.