Gilli plejer at trække overskrifter for sin storstreamede musik, men nu er tidens største danske rapper kommet i søgelyset af en anderledes negativ årsag.
For ifølge Se og Hør og Ekstra Bladet er Gilli blevet sigtet for skattesvindel i millionstørrelsen.
Politiet mener, at den 33-årige rapper, med det borgerlige navn Kian Rosenberg Larsson, med forsæt har snydt skattemyndighederne for 3,3 millioner kroner i perioden 2015 til 2018. Efterforskningen har stået på siden 2021, og i sommeren 2022 blev Gilli officielt tiltalt, skriver avisen.
Gilli nægter sig skyldig i sagen, hvor han tidligere har anmodet om at fremgå anonymt for offentligheden. Anmodningen om navneforbud afviste Retten i Glostrup dog i går eftermiddags. Gillis advokat har efterfølgende kæret afgørelsen til Østre Landsret.
Strammerammen for sigtelsen er ifølge Se og Hør op til otte års fængsel.
Gilli optrådte tidligere på måneden på Roskilde Festivals Orange Scene sammen med B.O.C-makkeren Benny Jamz under fællesnavnet Kenny. I foråret udgav han den personlige ep ‘Rene hjerter vinder altid’.