Roskilde Festival: Pludselig forvandlede Fontaines D.C. deres rockkoncert til en gigantisk Palæstina-demo

KONCERT. Et stort ansvar var på forhånd placeret på Fontaines D.C.’s skuldre. De var nemlig årets eneste regulære rockband på Orange Scene, hvor rockikoner som Foo Fighters, Blur, The Strokes og The Cure den seneste håndfuld år har stået.

Den irske postpunkgruppe er da også et af mest toneangivende guitarspillende navne lige nu. For hvert af deres fire album har de taget spændende, genreudvidende skridt, og på sidste års vellykkede ’Romance’ skruede de lidt ned for den beskidte punkenergi og op for et mere poleret og storladent udtryk. I den forstand syntes det ikke som en dum idé at placere dem på hovedscenen.

Til at starte med virkede det dog ikke til, at bandet havde tænkt sig at gøre noget særligt ud af aftenens Orange-optræden. Medlemmerne spadserede i stilhed ind på scenen uden den store mimik og gik straks i gang med den stærke ’Here’s the Thing’, efterfulgt af de populære ældre skæringer ’Jackie Down the Line’ og ’Boys in the Better Land’ og ’Roman Holiday’, som et begejstret publikum var klar til at nikke og synge med på.

Bandet spillede solidt, uden at byde på store afvigelser fra studieversionerne. Forsanger Grian Chatten var en cool, tilbagelænet tilstedeværelse forrest på scenen, mens resten af bandmedlemmerne forblev relativt statiske bag ham. Efter fire numre fik vi et »hello« fra den ikke så snakkesalige frontmand.

Fontaines D.C. forvaltede med andre ord hovedsceneansvaret med rutine, no nonsense og ’endnu en dag på kontoret’-energi, ligesom da de gav koncert i K.B. Hallen sidste år.

Men så gjorde de noget radikalt – og showet tog en overraskende drejning.

Bandet havde nemlig et helt andet ansvar for øje: Ansvaret for at råbe op om det, der sker i Gaza lige nu. Og her leverede de i et omfang, jeg ikke har oplevet på Orange Scene før.

I stil med landsmændene i Kneecap og engelske Bob Vylan, der begge har skabt kontroverser for deres Israel-kritiske ytringer til koncerter i den seneste tid, har Fontaines D.C. ikke holdt sig tilbage for at udtrykke solidaritet med Palæstina.

Ingen kunne alligevel se det komme, at de ville dedikere 10 minutter af deres 60 minutters sæt til en stor Palæstina-demonstration.

Bandets politiske ståsted blev først kommunikeret på storskærmene under nummeret ’I Love You’ med ordene »Free Palestine« og »Israel is comitting genocide, use your voice«. Herefter dukkede en stor gruppe demonstranter med Palæstina-flag frem på scenen for at overtage mikrofonen.

Tre forskellige personer holdt energiske taler og instruerede publikum i slagsange, der inkluderede arabiske strofer. Danmarks kolonisering af Grønland blev også taget under behandling.

Menneskeliv er vigtigere end musik. Det budskab formidlede Fontaines D.C. stærkt og kompromisløst med den lange koncertafbrydelse. Hatten af for at turde være politiske på den største scene.

Mange råbte med på de brændende budskaber, inden Chatten fik mikrofonen tilbage, og bandet kunnet spille aftenens sidste nummer.

Til tonerne af det eksplosive hit ’Starbuster’ mærkede man tydeligt, at Fontaines D.C. i sidste ende faktisk var lykkedes med at skabe en samlende fællesskabsfølelse foran Orange Scene – bare på meget utraditionel vis.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.