Florence + The Machine varsler nyt album – lyt til den storladne titelsang ‘Everybody Scream’

Florence + The Machine varsler nyt album – lyt til den storladne titelsang ‘Everybody Scream’
Florence + The Machine. (Foto: PR)

Florence + The Machine har netop annonceret deres sjette album og delt den storladne førstesingle ‘Everybody Scream’, som pladen er navngivet efter.

Det britiske indierockband med Florence Welsh i front har ifølge NME skabt albummet i samarbejde med Idles-guitarist Mark Bowen, Mitski og Aaron Dessner fra The National.

De 12 nye sange er skrevet over to år og er inspireret af en periode i 2023, hvor Welch måtte igennem en uspecificeret operation, der reddede hendes liv. Oplevelsen fik hende til at udforske spirituel mysticisme og folklore-fortællinger for at forstå kroppens begrænsninger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Florence + The Machines seneste album er ‘Dance Fever’ fra 2022, som Soundvenues anmelder Sune Anderberg ikke var helt oppe at køre over.

»Florence Welch har aldrig været tættere på at prikke hul ind til de mægtige, mytologiske kræfter, hun bærer i sig. Men der mangler fokus, og derfor kommer ‘Dance Fever’ til at lyde som et rollespil – med stærke øjeblikke, men uden den store forløsning af potentialet«, skrev han og kvitterede med tre stjerner.

Forhåbentlig får vi mere fokus og forløsning på ‘Everybody Scream’, som udkommer 31. oktober.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af