Flere store musikere tilslutter sig boykottet af israelske lyttere

Flere store musikere tilslutter sig boykottet af israelske lyttere
Denzel Curry på NorthSide. (Foto: Mathias Engmark)

Denzel Curry, Shygirl, My Bloody Valentine og The Jam-frontmanden Paul Weller er blandt den seneste bølge af musikere, der tilslutter sig den såkaldte No Music for Genocide-kampagne, hvor artister gør deres musik utilgængelig for israelske lyttere i solidaritet med det palæstinensiske folk.

Kampagnen blev først annonceret tilbage i september med massiv tilslutning fra hundredvis af kunstnere. Herunder Kneecap, Massive Attack, Rina Sawayama, Fontaines D.C., Aminé, Arca, Oklou, Yeule, Yaeji, King Krule, Mike, Primal Scream, Faye Webster og Japanese Breakfast, mens også danske navne som Mø, Coco O., Erika de Casier og ML Buch var på listen.

Sidste måned fuldte navne som Björk, Lorde, Paramore, Idles, Diiv, Marina, Caroline og Dry Cleaning trop.

»Vores boykot stopper ikke før Palæstina virkelig er frit«, lyder det i et opslag på kampagnens officielle Instagram-profil, der fortsætter:

»Vores beslutsomhed forbliver urokkelig af ‘aftaler’ påtvunget af eksterne agitatorer under truslen om fuldskala folkedrab. De opretholder israelsk magt over Palæstina og sigter mod at afdramatisere den verdensomspændende kamp for retfærdighed. Vi opfordrer alle boykottere af kunstnere og pladeselskaber til at fordoble indsatsen«.

Indtil videre har over 1000 kunstnere tilsluttet sig kampagnen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af