Parken-aktuelle Zach Bryan kan sit kram og er svimlende tæt på at sætte USA på plads
ALBUM. På få år har Zach Bryan fundet vej til toppen af countryscenen.
Den 29-årige amerikaner skrev og uploadede sine første sange, da han stadig var i militærtjeneste. Et par år senere gik Bryan viralt med nummeret ’Something in the Orange’. En af countryens nye superstjerner kommer ikke fra den magtfulde Nashville-scene, men derimod fra Oklahomas red dirt.
Han er en yderst produktiv musiker med hele fem album fra debuten ’DeAnn’ fra 2019 til ’The Great American Bar Scene’ fra 2024. 2025 skulle blive det første år i lang tid, hvor der ikke kom en ny plade fra Bryan, men med sit sjette album, ‘With Heaven on Top’, er han i år tilbage på sporet.
Men den seneste tid har været noget rod for Bryan, der sidste år forsøgte at kravle over et hegn for at komme i slagsmål med en anden countrymusiker. Da Bryan og ekskæresten, podcastværten og influenceren Brianna LaPaglia, gik fra hinanden i 2024, anklagede hun Bryan for at have været psykisk voldelig og for at have et ustyrligt temperament.
Zach Bryan går ikke ligefrem ind i 2026 som the good guy, men han kan stadig skrive stærke tekster og melodier.
Med tilføjelsen af blæsere til produktionen synger Bryan på ’Appetite’ om livet som (småalkoholiseret) musikant og den bittersøde kontrast til det mere stille familieliv, han kunne have haft: »Strong enough to handle this, fame and other corny shit«. Det er catchy country, men Bryan holder produktionen håndspillet og live-i-rummet på ret medrivende vis.
Med sit nye album er Zach Bryan ikke ligefrem gået til skriftestolen, men der er alligevel glimt af problemer med parforholdet (’Skin’) og den naive nyforelskelse (’Aeroplane’).
Selvom han er vedkommende og god med ord, når han beskriver sit liv, så er et af ‘With Heaven on Top’ mest fængslende øjeblikke den dystre alt-country-ballade ’Bad News’. »And ICE is gonna come bust down your door / Try to build a house no one builds no more«. I poetiske vendinger italesætter Bryan de sidste par måneders brutale overgreb begået af den amerikanske immigrationsmyndighed.
Der er noget rigtigt fint ved den måde Zach Bryan med harmdirrende stemme angriber hver linje i sangen. Horn, violin, guitar, percussion og en inderlig vokal: Det er, når lyden er mest jordbundet, at hans historiefortælling bliver mest storslået.
Når potentialet for at sige fra over for et USA, der er gået fra forstanden, er så stort, ærgrer det mig inderligt, at Zach Bryan – allerede før sangens officielle udgivelse – kom med et rodet Instagram-opslag, hvor han skrev, at der skete slemme ting på begge sider af det politiske spektrum, og at sangen var patriotisk. Hvor ville det være befriende, hvis han (som flere af sine kolleger) havde brugt sin platform til at tage afstand fra de hovedløse ICE-aktioner.
På den måde er ‘With Heaven on Top’ ikke en state of the union-plade, men nærmere en række fængende sange skrevet fra en ung mands perspektiv. 24 sange og en spoken word-intro er hverdagskost i Zach Bryan-regi. Man må anerkende, at det giver ham en vis spændvidde.
En næsten Conor Oberst/Bright Eyes-agtig passage som ’Drowning’ placeres lige før den solskinspoppede ’Santa Fe’. Vi går fra en melankolsk spiral hvor Bryan, sammen med den velsyngende Heaven Schmitt fra det (endnu) ganske ukendte band Grumpy, krænger sin sjæl ud til en humørbombe af et nummer. Tænk ’Galway Girl’ med mandolin.
Zach Bryan vil gerne fortælle gode historier – og det lykkedes han også med – men ‘With Heaven on Top’ mangler de store statements, der ville retfærdiggøre den lange spilletid
Kort sagt:
Zach Bryans nyeste langspiller tør at forholde sig til personlige og samfundsmæssige problemer, men den vellydende, moderne countryplade når altid ikke derind, hvor det for alvor rykker.