Under weekendens Grammy-uddeling fangede kameraerne en reaktion fra Sabrina Carpenter, som internettet straks så meme-potentiale i, skriver Complex.
Da Bad Bunny kom på scenen for at modtage den prestigefulde hovedpris Album of the Year – et skelsættende øjeblik i musikprisens historie – klippede produktionen til Carpenter blandt publikum. Foruden at klappe som alle andre, slikkede popkollegaen sig om munden.
Hendes ansigtsudtryk har internetbrugere selvfølgelig hæftet sig ved. Mange giver reaktionen seksuelle undertoner. En enkelt X-bruger sammenligner den med glæden ved en god taco-combo:
Bad Bunny vandt Album of the Year-statuetten som den første latinamerikaner nogensinde, ligesom det er første gang, et spansksproget album (‘Debí Tirar Más Fotos’) hiver prisen hjem. Den puertoricanske stjerne vandt ydermere i kategorierne Best Música Urbana Album og Best Global Music Performance for nummeret ‘Eoo’.
Sabrina Carpenter var nomineret i hele seks kategorier, inklusive Album of the Year, men måtte gå tomhændet hjem.
Til gengæld kan hun altså nu se sin tunge spredt ud over sociale medier.
i have nothing appropriate to say pic.twitter.com/4F2G8GIlWR
— h (@celestialxari) February 2, 2026
