Podcast: Gør dig klar til Bad Bunny, Ozuna og den globale latin trap-invasion

Podcast: Gør dig klar til Bad Bunny, Ozuna og den globale latin trap-invasion
Bad Bunny.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

I år bliver året, hvor vi alle sammen skal lære at tale spansk: Latin-bølgen er over os!

Du kan godt begynde at lære ord som urbano, latin trap, reggaeton og dembow, for de latinamerikanske genrer er i gang med et globale takeover gennem artister som Bad Bunny, J Balvin, Ozuna og Anuel AA. Bare spørg Drake og Cardi B, der har samarbejdet med urbano-artister på sange som ‘I Like That’, ‘La Modelo’ og ‘MIA’.

Men hvem er de vigtigste artister i bølgen? Hvad er det scenens store stjerne, Bad Bunny, kan? Og hvordan skal man lige skelne alle de forskellige genrer og undergenrer fra hinanden?

De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor med denne uges gæst, Niels Jul Bruun, der er skribent hos Soundvenue og vært hos pop-podcasten Poplyst. Han er desuden latin-connaisseur, og har også anmeldt Bad Bunnys nye album hos Soundvenue.

Derudover: Soulja Boy giver et legendarisk interview, The Weeknd disser Drake og så er der ny musik fra en række danske rappere.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af