Soundvenues streaming-podcast: Gyserhittet ’The Haunting of Bly Manor’ + ’Dick Johnson is Dead’

Soundvenues streaming-podcast: Gyserhittet ’The Haunting of Bly Manor’ + ’Dick Johnson is Dead’
'The Haunting of Bly Manor' på Netflix.

Full disclaimer: Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich er begge nogle værre bangebukse.

Det var med nød og næppe, at værtduoen forrige år kom igennem Netflix’ gyserhitserie ’The Haunting of Hill House’, så hvordan klarer de den aktuelle opfølger, ’The Haunting of Bly Manor’, der samler en række af skuespillerne fra første sæson?

Lise har et quick fix til flossede streaming-nerver (det involverer en vis Lin-Manuel Miranda på Disney+), men er Bly Manor overhovedet så uhyggelig som værterne frygtede, eller har den i virkeligheden mere til fælles med en langsommelig dramaserie? Og hvorfor drager Jacob pludselig paralleller mellem spøgelserne og en snæver, thailandsk Guldpalme-vinder?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fra Bly Manor går turen til Netflix-dokumentaren ’Dick Johnson is Dead’, hvori den garvede dokumentarfilmfotograf og instruktør Kirsten Johnson tegner et intimt og anderledes portræt af sin aldrende far, Dick.

Denne er ved at blive dement, men Kirsten udtænker en kuriøs »film-leg«, hvorigennem de to sammen kan se farens forestående endeligt i øjnene og hylde livet, mens det endnu leves: De iscenesætter simpelthen Dicks død! Én af vores podcastværter er vildt begejstret, mens den anden er noget mere skeptisk.

Lyt med!

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af