Lyt til Soundvenue Streamer: ‘Ms. Marvel’ overrasker stort + DR-satire i ‘Orkesteret’

Lyt til Soundvenue Streamer: ‘Ms. Marvel’ overrasker stort + DR-satire i ‘Orkesteret’
'Ms. Marvel' på Disney+. (Foto: Disney+)

Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og Apple eller din foretrukne podcast-app.

Endnu en Marvel-superhelteserie på Disney+? Orker man det?

Filmredaktør Jacob Ludvigsen er selverklæret Marvel-skeptiker, men filmskribent Lise Ulrich har alligevel fået ham til at se seneste skud på superheltestammen, ’Ms. Marvel’.

Kan serien om en muslimsk, pakistansk-amerikansk teenagepige i Jersey City ruske op i superheltefabrikken, eller går der ublu tokenism i forsøget på at diversificere Marvel Cinematic Universe på hidtil uset vis?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jacob og Lise diskuterer, og vender dernæst snuderne mod DR og satireserien ’Orkesteret’.

’Den Korte Radioavis’-duoen Frederik Cilius og Rasmus Bruun spiller hovedrollerne som henholdsvis arrogant 2. klarinet i DR’s symfoniorkester, og den nye souschef, der hurtigt kommer i klemme mellem public service-højborgens store egoer.

Der er MeToo-satire, konfliktsky chefer og mobbekultur på dagsordenen – men kun den ene halvdel af podcasten lader sig charme.

Lyt med!

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af