Foto-app laver dine billeder til syrede kunstværker a la ‘Fear & Loathing in Las Vegas’

Google løftede sidste måned sløret for Deep Dream-projektet der i grove træk går ud på at kortlægge, hvordan nerve-netværk virker. Det kan Google sikkert bruge til at lave penge, men for dig og mig er det interessant fordi, at de ved at analysere indholdet af billeder skabte nogle ret trippy kunstværker.

Det kan du også lege med nu, hvor appen Dreamify udnytter Googles teknologi til at skyde syre direkte i linsen. Det minder lidt om, når Hunter S. Thompson tager en masse stoffer i Las Vegas. Særligt er værktøjets besættelse med øjne paranoia-inducerende. WTF, Google?

Det tager cirka et halvt minut at behandle billedet, som du kan indstille ved hjælp af fire slide-bars. Bagefter kan du se andre brugeres bud på syret kunst og like.

Dreamify er ude til Android nu. Den kommer snart til iOS.

Læs også: Social medie-død? Google+ bliver langsomt koblet fra

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af