Ny app får dine iPhone-videoer til at ligne en hjemmevideo fra 80’erne

Ny app får dine iPhone-videoer til at ligne en hjemmevideo fra 80’erne

Der findes efterhånden et utal af apps, der kan redigere dine billeder og videoer til enhver lejlighed, og vi bruger filtre som aldrig før, så alting ser flot og poleret ud. Men en ny app gør det stik modsatte – redigerer dine videoer til det værre. Hvad I alverden skal jeg bruge det til, tænker du så, men bare vent, det er faktisk ret fedt.

Alt imens billedkvaliteten kun bliver bedre og bedre, og du efterhånden kan skyde videoer af ganske høj kvalitet på din smartphone, sidder der nogle retromanikere et sted og savner de gode, gamle, grynede VHS-bånd og den dertilhørende kvalitet – eller mangel på samme.

Og det er de ikke alene om. Vi er nemlig også begejstrede for den nye app med navnet VHS Camcorder, hvor man kan genskabe videoer i samme superdårlige, men meget tidstypiske kvalitet, der fulgte med VHS-båndene.

Appen er gennemført ned i detaljen og ligner det håbløse, kantede design fra de mørkegrå båndkameraer, der hærgede til familiefesterne.

camcorder app

 

Udover at du kan gøre kvaliteten på både billede og lyd så dårlig, at man næsten tror, det er løgn, mærkes videoen selvfølgelig med det nostalgiske dato og tidsstempel midt på skærmen. Det er muligt at indstille dato og tid efter eget valg, så du kan få det til at se ud som om videoen faktisk er fra 80’erne. Og så er det selvfølgelig også muligt at tilføje det obligatoriske ”PLAY”-mærke i øverste højre hjørne. Så bliver det vidst ikke mere retro.

Når du har redigeret din video færdig, så den er klar til at blive sendt ind til America’s Funniest Home Videos, kan du gemme den på din kamerarulle og dele den på sociale medier.

Appen koster 29 kroner i iTunes App Store.

Læs også: Foto-app laver dine billeder om til syrede kunstværker a la “Fear & Loathing in Las Vegas”

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af