Apple TV’s sindssyge overhaling ligner fremtidens fjernsyn

Apple TV’s sindssyge overhaling ligner fremtidens fjernsyn

Fremtiden for tv er apps. I hvert fald hvis man spørger Apple.

Det nye Apple TV er en lidt større version af det tidligere Apple TV, men det har en helt ny fjernbetjening. Apple har holdt fast i deres vante aluminium fjernbetjening i mange år, men nu er det slut. Med den nye fjernbetjening, som Apple kalder Siri Remote, er der touch og en mikrofon, så du kan bruge Siri til at styre dit tv.

Derudover skal fjernbetjeningen bruges til at spille spil. Touch-funktionen kan bruges til at navigere i Apple TV, og det ser eksempelvis ud til, at der endelig er kommet en brugbar spolefunktion på Apple TV.

Med Siri kan du søge på alle apps på dit Apple TV. Du kan sige »Siri, vis mig gode familiefilm«, og Siri vil søge på tværs af apps som Netflix og HBO og finde relevante film for din søgning. Både de mest specifikke og de bredeste søgninger finder et hav af resultater frem, som du kan tjekke, mens du ser din film videre.

Siri er generelt en meget stor del af det nye Apple TV. Mens du ser film, kan du spørge Siri om vejret og sportsresultater, og resultatet vil blive vist nederst på skærmen. Med et hurtigt swipe på den nye fjernbetjening kan du se mere info, og det, du tidligere var i gang med, vil automatisk blive pauset.

Det nye Apple TV får sit helt eget styresystem, TV OS. Det betyder blandt andet, at Apple TV får sin egen App Store. Her kan du hente apps som Netflix og HBO, høre musik på Apple Music, men du kan også hente spil.

Der kommer spil, som du kender fra din iPhone, men Apple lover også spil som eksempelvis ‘Guitar Hero’. Der er desuden nye spil som Beat Sports, der minder utrolig meget om sportsspil fra Wii. Faktisk fungere Apple TV’s nye fjernbetjening nogenlunde som en Wii controller, men venner og familie kan også spille med, hvis de har en iPhone eller iPod Touch.

Ud over spil og tv-apps, er der også apps som Airbnb og en shopping-app fra Gilt. Med det nye TV OS, vil udviklere have mulighed for at udvikle apps specifikt til Apple TV, og vi vil uden tvivl se apps som Facebook og Instagram i den nære fremtid.

Det nye Apple TV kommer i to versioner, 32 GB og 64 GB, og vil koste henholdsvis cirka 1.000 og 1.350 kroner.

Det kommer til salg i slut-oktober og spreder sig inden året er omme til 100 lande. Det bliver spændende om Danmark kommer med i første omgang. Vi krydser fingre, for Apple TV ser stærkt ud.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af