’Nocturne’: Man er bare nødt til at se, hvor Apples nye krimi ender
SERIE. Ultimo efterår behøver ikke kun være lig med Halloweengys. Hvad for eksempel med en grankoglekrimi?
Apple har et fermt inden for denne nyslåede genre bud med deres nye krimiserie, hvis skuespilbesætning alene er de 10 afsnit værd.
I ‘Nocturne’ står Liev Schreiber forrest som den forhenværende betjent Jonah Lynn, der for tre år siden lagde skiltet på hylden, da hans kone og datter omkom i en trafikulykke.
Arbejdshandskerne kommer på igen, da sagen, som har hjemsøgt ham, siden han trådte tilbage, pludselig genåbnes. Michael (Landon Valentin), en ung dreng, som har været forsvundet i tre år, dukker nemlig op ud af det blå, og det puster nyt liv i håbet om, at hans søster Felicia, som forsvandt samtidig, også stadig trækker vejret. Og at man kan finde hende, før det ikke længere er tilfældet.
Imens sidder den mand, man mener står bag kidnapningerne, seriemorderen Jurek Walter (Stephen Graham), låst inde i isolationskælderen på et psykiatrisk hospital med et smørret smil, og det overbeviser Jonah om, at Walter må have en medsammensvoren, som stadig er på fri fod.
For at have så mange kort på hånden som muligt sendes FBI-agenten Saga Bauer (knivskarpe Zazie Beetz), som også er Jonahs guddatter, ind i hospitalet som patient undercover, og det er herfra, spændingsniveauet virkelig slipper koblingen.
Det baner vejen for en effektiv vekselvirkning mellem dramaet inden og uden for hospitalets mure, som bliver svær at lægge fra sig. Mens Saga gør sit for at komme tættere på Walter, arbejder Jonah nemlig utrætteligt på at opspore Felicia, og det gør det ikke nemmere at være tidsoptimist, at den potentielt fatale vinterkulde begynder at nærme sig.
Ved sin side har han efterforskningens FBI-overhoved Alexandra Quinn (Poorna Jagannathan), som ikke rigtig er cool med, at Jonah afbryder hende midt i hendes præsentation foran alle betjentene, fordi han kender skoven på kortet bedre end hende. Heldigvis varer det forfriskende kort tid, før hun godt kan se, at han faktisk er den bedste mand at have i sin fold til den her sag.
Schreiber sælger den besatte og målrettede mand med en inderside, der for længst er knust, men hvis dømmekraft man stoler på. Da Quinn beskriver Jonahs idéer som enten gale eller geniale, svarer Saga meget slående, at hvis hun kender sin gudfar ret, er de nok begge dele.
Serien er baseret på romanen ’Sandmanden’, som det svenske forfatterpar Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril står bag under pseudonymet Lars Kepler.
’Nocturne’ placerer historien i Pennsylvanias rammer, mere præcist i den lille by Fairhaven, hvor manuskriptforfatterne har vurderet, at man virker mere lokal, hvis man hedder Jonah Lynn i stedet for Joona Linna.
Ingen kanaliserer dog den lokale ånd bedre end fantastiske Bill Camp, der gestalter Fairhavens sympatiske politichef Dave Ellison, som er en af de få personer, der forstår Jonah helt ind til benet. I en sag, der trækker overskrifter, og hvor FBI ånder ham i nakken, formår han altid at være ankeret, som giver efterforskningen jordforbindelse.
I øvrigt er det heller ikke nogen overraskelse, at Graham kan skære en aldeles pålidelig skurk. Førstehåndsindtrykket af Walter er, at han kan overtale en patient i sin nabocelle til at smadre sit hoved ind i væggen. Sidenhen bliver indtrykket, at hvis man sidder over for ham, er han typen, der straks analyserer, hvordan han kan løbe om hjørner med dig.
Grahams manipulerende blide stemmeføring vækker en uro, der gør, at man gruer på vegne af alle, der skal føre en samtale med ham. Og det varer da heller ikke mange øjeblikke, før Walter snor den nyligt forfremmede sygeplejer Karl (Rory Culkin) – en karakter, jeg gerne havde kommet længere ind under huden på – om sin lillefinger.
Castet er også hovedattraktionen (fremragende Ken Leung fra ’Industry’ kommer endda forbi festen, hvis man bliver længe nok) i en fortælling, som er mest spændende, når den holder øjnene på bolden og ikke lader sig distrahere af unødvendige sidespring.
Syvende afsnit går bersærk på godt og ondt, og de to linjer man har fulgt dramaet i, ser ud til at mødes mod slutspurten. Det er en kærkommen udvikling – med en indbygget risiko for, at det hele kører af sporet.
Men én ting er sikker: Jeg har brug for at se, hvordan det slutter.
Kort sagt:
Den glimrende skuespilbesætning er det bedste ved Apples krimiserie ’Nocturne’, hvor Liev Schreiber, Stephen Graham og co. fører an for et fængslende drama, som havde stået endnu stærkere, hvis det holdt øjnene på bolden.
Anmeldt på baggrund af de første syv ud af 10 afsnit.