Let’s face it, de fleste har nok været fristet af at gøre det på et tidspunkt. Altså sende frække billeder. Det kan være, du var væk fra kæresten og ville vise ham eller hende, præcis hvor stort afsavnet var. Eller det kan være, du forsøgte at imponere et crush med et foto, der viste lige lovlig meget hud. Måske har du endda modtaget et famøst dick pic fra en ven, en fremmed eller én, du har noget kørende med.
Både implicit og eksplicit har aftalen nok været, at de billeder bliver mellem afsender og modtager. Men hvad sker der når modtageren bryder den aftale? Måske vælger han/hun at dele de private billeder med omverdenen i håb om at ydmyge vedkommende, der i sin tid sendte de intime snapshots. Eller også bliver din computer hacket eller din telefon stjålet og pludselig er billeder, der absolut aldrig skulle have været delt, spredt over hele internettet.
Når billeder (eller video) med seksuelt indhold deles digitalt uden den fotograferedes accept, kaldes det for hævnporno. Og det er et fænomen der forekommer i stigende grad, siden det for alvor tog fart i 2010 med lanceringen af sitet IsAnyoneUp.
Men hvad kan og bør vi gøre for at undgå det. Vi har samlet nogle af stumperne til en løsning på de næste sider:
1. Lad være med at tage nøgenbilleder
»Kids, don’t take pictures of yourselves naked and put it on the internets«. (Ja, ’internets’.) Sådan lyder det fra en amerikansk mand i et klip, der indgår i et længere segment om hævnporno i John Olivers ‘Last Week Tonight’. Oliver kritiserer tendensen i medierne, der råder folk til at undgå hævnporno ved simpelthen ikke at producere det pornografiske materiale.
Den overvældende stemning indtil videre har nemlig været, lidt á la den ubehagelige undskyldning for at begå voldtægt “hun bad jo selv om det, med den korte nederdel”, at hvis du tager billeder af dig selv uden tøj på, må du også forberede dig på, at de bliver set.
Og ja, det er et effektivt værktøj mod hævnporno aldrig at tage private billeder. Men det er også en idiotisk indstilling at lade afstumpede internetmisbrugere afgøre rammerne for dit privatliv. Vi beder jo heller ikke bankerne om at lade være med at have penge liggende, selvom de bliver røvet engang imellem.
Hvad med vi bliver ved med at sige: »Lad vær med at gøre det«? Men i stedet for vi siger det til ofrene for hævnporno, burde vores stemmer rettes mod dem, der udøver. Lad vær med at uploade billeder af din eks, fordi du er sur over at de ikke længere er din. Lad vær med at videresende dick pics som ikke er dine egne, fordi du synes, det kunne være sjovt. Lad vær med at skabe hævnporno. Lad være med at se på det. Lad være med at være en del af problemet. Simple as that.
2. Kæmp for ensartede regler
Sagen er desværre, at nogle folk alligevel gør det. Det vidner et stigende antal sager – og sites – om. Så hvad kan vi gøre, når først hævnpornoen er online?
Først og fremmest, er mediet problematisk, fordi internet-kriminalitet er et relativt nyt fænomen, og lovgivningen er upræcis og geografisk bestemt. Det vil sige at der endnu ikke er klare regler på et internationalt plan angående straf og skyldsspørgsmål vedrørende distributionen af hævnporno.
Som sagen ser ud nu, er det ulovligt at uploade andres billeder eller video uden deres samtykke, men det er ikke ulovligt for en hjemmeside at hoste indholdet. Samtidig er det ikke ulovligt at kopiere materialet til eget brug, og umuligt at kontrollere hvem har videresendt, gemt og delt dit indhold, når først det er tilgængeligt.
Selv inden for nationale rammer er det stadig et problem at koordinere lovgivningsinitiativer. Indtil videre har kun 25 amerikanske stater lovgivning mod hævnporno, og de har vidt forskellige måder at takle sagerne på. Kampen fremadrettet må derfor først og fremmest handle om at ensarte reglerne i højere grad, således at man har et sikkert fundament for at reagere mod hævnporno, og samtidig en klar afskrækkelse for dem, der overvejer at udøve.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
3. Tag ejerskab over det
Hvad så hvis du – til din rædsel – skulle falde over et nøgenbillede af dig selv på nettet? Dit første instinkt ville nok være at skamme dig, lukke vinduet og prøve at gemme det hele væk.
Det virker som et bizart paradoks, men måske er første skridt at tage ejerskab.
Hævnporno er ofte selfies, og det vil altså sige at som ophavsmand, er du den retmæssige ejer af billedet. Lovgivning omkring copyright kan derfor anvendes til at sikre dig, at de billeder bliver fjernet. Ved at kontakte siteadministratoren og bevise at billederne er af dig og de er indsendt uden sit samtykke, kan du kræve at de bliver slettet.
Alternativt kan du gennem en DMCA (Digital Millennium Copyright Act) bruge en tredjepart til at repræsentere dig og få dit indhold fjernet. En DMCA takedown virker også, hvis andre har taget billeder af dig – med eller uden din viden.
4. Sharing is not caring
Problemet er selvfølgelig, at internettet ikke er statisk. Billeder bliver delt, redigeret, og gemt af utallige brugere.
Så hvordan lovgiver man anden-grads hævnporno? Hvad hvis du ser et billede af en smuk dame eller en lækker mand og linker til indholdet eller kopier billedet, og det så viser sig, at den nøgne person er offer for hævnporno, har du lige været med til at distribuere. Skal du holdes ansvarlig for det? Måske.
Den britiske regering lancerede i år kampagnen Be Aware B4 You Share, der forsøger at øge opmærksomheden omkring hævnporno. De lægger vægt på, at det er de mennesker, der deler de pornografiske billeder, der står til ansvar og som kan retsforfølges med op til to års fængsel, ifølge en ny lovgivning der trådte i kraft i april 2015.
Så tænk dig om, før du deler noget som helst intimt. Du ved nok godt, om du egentlig burde have dine digitale fingre i billederne eller ej.
5. Undgå gråzoner
På grund af gråzonerne involveret ved deling og kommentering af billeder på internettet, er mange hurtige til at stille spørgsmål til, hvor vidt kriminaliseringen af hævnporno hæmmer ytringsfriheden.
Da politiker Anthony Weiners dick pics blev offentliggjort i 2011 og 2013, retfærdiggjorde man, hvad der essentielt var hævnporno ved at argumentere, at billederne viste at Weiner ikke var til at stole på. Ræsonnementet for at dele billederne med offentligheden var simpelthen, at vi havde en ret til at se dem.
Samtidig er hævnporno blevet gjort synonym med kvindehad. Nyhedsindslag overser konsekvent muligheden for mandlig hævnporno, og selv End Revenge Porn – internetinitiativet der er den internationale forkæmper mod hævnporno – bagatelliserer mænd i deres FAQ.
I offentlighedens øje, handler hævnporno om at shame kvinder, selvom studier viser at det måske i virkeligheden oftest er kvinder, der poster billeder af deres mandlige ekser. Hvor mange af billederne på Twitters @DickPicSnaps kan vi være sikre på i virkeligheden er indsendt af penisens ejermand?
Hævnporno er hævnporno og her bør vi ikke skelne mellem ofrenes køn – selvom majoriteten af ofrene er kvinder.
6. Få loven på din side
Kampagner som End Revenge Porn og Be Aware B4 You Share opfordrer flere og flere ofre til at stå frem og indberette hævnporno til myndighederne.
Usikkerhed omkring den digitale lovgivning volder dog stadig problemer, og en egentlig lovgivning omkring hævnporno er først for nylig blevet introduceret i Storbritannien og Amerika.
Google gjorde sit for at forsøge at begrænse hævnporno i sidste måned. Her meddelte Google i en pressemeddelelse, at man fremover ville kunne indrapportere indhold som hævnporno, hvorefter det ville blive fjernet fra deres søgninger. Men at gøre indhold usynligt, er langt fra at gøre det uskadeligt. Og selvom det lykkedes at fjerne hævnpornografisk indhold fra sites, er skaden ofte sket.
Så du og jeg bærer også lidt af ansvaret for at undgå hævnporno.
Læs også: Kommentar: Hævnporno er internettets manifestation af myndighedernes digitale fallit