PlayStation er ved at implementere en opdatering, der omfatter mere online-lagerplads og muligheden for at streame PS4-gaming fra YouTube Gaming blandt andet.
Du kan læse om opdateringens fulde omfang på PlayStations blog.
Når opdateringen er rullet ud går de heldige PlayStation 4-ejere, der er medlem af PS Plus, fra at have 1 GB cloud-lagerplads til 10 GB.
Du kan også både livestreame til YouTube Gaming og se andres streams. Derudover kommer der en kalenderfunktion, der afslører, hvornår der er begivenheder i dine favoritspil, såsom nye fjender eller opdateringer, der matcher årstiderne.
Derudover kommer der også muligheder for at lave online-fællesskaber omkring delte interesser, såsom spil, genrer eller interesser. Tanken er, at du her kan møde andre spillere, du kan spille online med og imod.
Læs også: Sony lancerer en PlayStation 4 i Darth Vader-specialudgave