Rosenguldet kommer: iPhone 6S får releasedato i Danmark og 35 andre lande

Rosenguldet kommer: iPhone 6S får releasedato i Danmark og 35 andre lande

Vi skal ikke vente særlig længe på den nyeste iPhone i rækken. Model 6S og storebroren 6S Plus kommer til Danmark allerede 9. oktober. Danmark er således med i anden runde af lanceringslande, hvor vi tidligere har været væsentligt ringere prioriteret.

Det melder Apple samtidig med, at de har offentliggjort tallene for salget af iPhone 6S og 6S Plus i åbningsweekenden. Endnu en gang har de slået alle rekorder med 13 millioner solgte enheder, hvilket smadrer 6’erens rekord med 10 millioner. Det vil sige, at de har solgt 3.000 iPhones i minuttet.

Hvor og hvordan den kommer til salg i Danmark vides endnu ikke.

Derudover kommer den også til følgende lande:

Andorra, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Estland, Finland, Grækenland, Grønland, Holland, Island, Isle of Man, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Maldiverne, Mexico, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Taiwan, Tjekkiet, Ungarn og Østrig.

De oprindelige 12 lande iPhone 6S blev lanceret i tæller Australien, Canada, England, Frankrig, Hong Kong, Japan, Kina, New Zealand, Puerto Rico, Singapore, Tyskland og selvfølgende USA. Efter planen skal den være introduceret i 130 lande inden årets udgang.

Læs også: iPhone-anmeldelserne er landet: Bør du opgradere til 6S?

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af