Snart kan du spille PlayStation på din Mac eller PC – Sony udvider Remote Play

Snart kan du spille PlayStation på din Mac eller PC – Sony udvider Remote Play
Foto: Joypad Jedi

Det er en funktion, de færreste kender, men det gør den ikke mindre sweet. PlayStation 4 kommer med Remote Play, der lader dig spille dine PlayStation-spil på andre devices, hvilket i øjeblikket kun omfatter PlayStation Vita og Sonys tablets og smartphones.

Nu har Sony bekræftet, at de arbejder på at udvide tjenesten til at omfatte PC og Mac. Det skete, da Sonys president of Worldwide Studios Shuhei Yoshida i et tweet kunne bekræfte de rygter, der havde floreret i et par uger.

Remote Play fungerer via en app, der reelt bare streamer spillet fra din PlayStation. Som det ser ud nu, er der ingen planer om at udvide Remote Play til iOS og øvrige Android-styresystemer udover Sonys.

Microsoft har i øvrigt haft samme funktion til Xbox One i noget tid efterhånden.

Læs også: ‘Tekken 5′, ‘GTA: San Andreas’ og ‘Gran Turismo 4′: PlayStation 2-spil kommer til PlayStation 4

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af