Apple lancerer en mindre iPhone 6 og Watch 2 i marts – ifølge rygterne

Der har længe løbet rygter om, hvornår iPhone 6 ville få en lillebror og alt tyder lige nu på marts 2016. Det skal angiveligt ske ved et event, der også afslører opfølgeren til sidste års Apple Watch. Det fortæller kilder tæt på beslutningen, ifølge det normalt meget velunderrettede 9to5mac.com.

Der har længe været røre i rygtedammen omkring 6’er-lillebroren, som efter iPhone 5 fik navnet 5C. Det er dog uvist, om det igen bliver en model i plastikfinish og farver, som det var tilfældet med 5’er-modellen. Noget mere sikkert er det, at det bliver en model med en 4 tommersskærm, der imødekommer det marked, der synes 4,7 og 5,5 tommer skærm på henholdsvis 6 og 6 Plus er for meget for de små poter.

Opmærksomheden er normalt rettet mod Apples efterårsevents, men produktafsløringer i marts er ikke uvant for Apple. For eksempel blev det første Apple Watch afsløret i marts sidste år sammen med nye MacBooks og i 2012 blev den første iPad med Retina-display første gang vist frem til de måbende horder.

Læs også: iPhone 7 kan være uden højtalerstik i et drastisk slanke-move fra Apple

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af