Rygterne har svirret længe, men er nu endeligt blevet bekræftet. The Beatles lander på alverdens streamingtjenester fra midnat juleaften.
For at være helt præcis så kan du lytte til The Beatles’ 13 studiealbums og fire opsamlinger, når klokken slår 0.01 d. 24. december. Det er samme tidspunkt i hvert land over hele verden.
De ni streamingtjenester er foruden Apple Music og Spotify, Tidal, Google Play Music, Deezer, Groove, Slacker, Rhapsody og Amazon Prime.
The Beatles’ digitale fravær har i årevis været en varm internet-kartoffel. Da deres komplette bagkatalog i 2010 kom til iTunes var det store sager – og nu tager de så næste skridt på digitaliseringens long and winding road.
Det bliver spændende at se, hvilke rekorder de gamle Liverpool-drenge kan slå med deres indtog i streamingverdenen.
Den samlede diskografi, der bliver tilgængelig finder du her:
– ‘Please Please Me’
– ‘With The Beatles’
– ‘A Hard Day’s Night’
– ‘Beatles For Sale’
– ‘Help!’
– ‘Rubber Soul’
– ‘Revolver’
– ‘Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’
– ‘Magical Mystery Tour’
– ‘The Beatles’
– ‘Yellow Submarine’
– ‘Abbey Road’
– ‘Let It Be’
– ‘The Beatles 1962 – 1966’
– ‘The Beatles 1967 – 1970’
– ‘Past Masters (Volumes 1 & 2)’
– ‘1’
Eller med andre ord: Hele pakken.
Læs også: Taylor Swift udgiver stjernespækket musikfilm eksklusivt på Apple Music