ANALYSE. Da Action Bronson besøgte København med Munchies-programmet ’Fuck, That’s Delicious’ fik han de 20 plus/minus retter på Noma og grillede med Matt Orlando fra Restaurant Amass, foruden at spiste sig mæt i halalhimlen på Kebabistan, Istedgade og guffe furtere med ølsennep fra John’s Hot Dog Deli.
Fuldstændig rødøjet og stenet spørger han i åbningsscenen: »Hvem skulle have troet, at få ord til at rime skulle medføre det her?«
Og han har ret: Umiddelbart er gastronomien med sine stramme regler og formfuldendte udtryk milevidt fra hiphoppens regelbrydende og anarkistiske forhold til æstetik. Ikke desto mindre mødes de to i en ny, stadigt voksende bølge af videoer, kanaler og indholdsskabere – og tung trap opstår.
Det gør sig ikke kun gældende for den gudsbenådede rimsmed og kok Action Bronson. Nogle af de bedste og mest indflydelsesrige madvideoproducenter trækker lige nu tydeligvis på inspiration fra hiphop – både ved at koble hiphop-kunstnere med madlavningen, men også mere subtilt ved at integrere hiphoppens udtryk, æstetik og attitude i madvideoer.
Action Bronson er det første og største eksempel på det, men i hans kølvand er der opstået en ny digital indholdsform, hvor hiphop inspirerer og influerer madlavningsvideoer og gastronomien – og omvendt. Den kendte tv-kok Martha Stewart har et madkoncept med Snoop Dogg, hiphopkunstnere som Redman, Danny Brown, Post Malone, Raekwon, Ghostface Killah og T-Pain besøger i hobetal hotwings-interviewprogrammet Hot Ones og selv Tyler The Creators Golf Media har forsøgt sig med et madlavningsshow. Indrømmet: Koblingen kilder undertegnede alle de rigtige steder, fordi det simpelthen er ekstremt underholdende og dragende indhold.
Men hvorfor passer de to umiddelbart anderledes kulturer så godt sammen? Fordi både slutmålet og virkemidlerne for både hiphop og gastronomi berører nogle af de samme områder.
Begge typer videoindhold har som regel et fokus på en ret overdådig eller ekstravagant æstetik – gode madlavningsvideoer skal være food porn, en hiphopvideo skal være porno i en eller anden form. Begge dele bruger de eksakt samme virkemidler: Begge dele er ofte direkte vulgært, begge dele er altid ekstremt raffineret og begge dele er fyldt med overraskelser og finurligheder.
Derudover vejer det indbyggede modsætningsforhold også ind. Martha Stewarts kridhvide pertentlighed mod Snoop Doggs tilbagelænede og fjogede attitude er godt tv. Madlavningsvideoer har sukket efter et modspil til det elitære præg eller harmoniske glansbillede, der har hvilet over koncepter med Gordon Ramsay, ’MasterChef’ og ’Chef’s Table’. Som værten Bonnie Lalich siger i det Golf Media-producerede ’The Greatest (Motherfucking) Cooking Show of all Time’: »Maden de laver i fjernsynet er bullshit. Jeg har ikke prosciutto. Jeg ved, du ikke har prosciutto. Jeg har vafler, chips og en mikroovn.«
En af de fremmeste eksponenter for det gastronomiske hiphophybrid-indhold er den 23-årige brite Elijah Quashie, bedre kendt som The Chicken Connaisseur. Han er blevet et YouTube-fænomen på at drage land og rige rundt for at anmelde kyllinge-joints, der serverer fried chicken i forskellige afskygninger og indpakninger.
Han er en velformuleret, høflig ung mand i skoleuniform, der leverer klare, koncise anmeldelser af hverdagsgademad. Samtidig starter han altid med et crepcheck – en fremvisning og vurdering af dagens sneaks – og taler med en mund, der lige så godt kunne sidde på Skepta eller Stormzy.
I et interview forklarer han selv, at hans videoer kun eksisterer takket være den britiske grimekultur, hvor meget af fritiden går med at hænge ud i chicken shops. Det forklarer han i videoen herunder.
Den urbane kogekunst og den dertilhørende musik har længe flirtet. Kelis’ 2014-album ’Food’ handler om – you guessed it – mad. 2 Chainz udgav i 2013 sin egen kogebog. I 2012 var et af de mest mindeværdige onlineøjeblikke YouTube-brugeren DaymDrops’ Five Guys Burgers’n’Fries-anmeldelse, der endte som et ret genialt viralt hit. Helt tilbage i 2008 lavede en dengang ukendt Action Bronson grynede madvideoer.
Vi har drypvis set hiphop og mad i skøn forening, men den er ikke blevet konceptualiseret i videoformater før de seneste år. Lad os håbe det hægter sig fast.