I starten af september var Justin Bieber forbi Jimmy Fallons talkshow for at tale om tårerne under årets VMA-uddeling – det blev startskuddet til hans image-genfødsel, og i går var popstjernen så tilbage for at fremføre singlen ‘Sorry’ med hjælp fra The Roots og et firkløver af dansere.
Bieber har netop udgivet ‘Purpose’, der er krøllen på halen i hans farvel til tween-segmentet, selv om albummet nu halter lidt i sin egen ret. Man kan dog ikke tage noget fra singlerne, og til denne optræden må selv de største Bieber-skeptikere erkende, at den unge fyr kan synge.
Nederst kan du også se popstjernen deltage i et rimeligt ligegyldigt bilræs med Fallon – men kun, hvis du har fire minutter tilovers.
Læs anmeldelse: ‘Sorry’: Justin Biebers voksen-comeback er én lang undskyldning