Drake og Adele teaser ‘Hotline Bling’-remix

drake1
‘Hotline Bling’ er gaven der bliver ved med at give – så sent som i dag faldt jeg over dette Youtube-klip (som godt nok er et par uger gammelt). Nu kan der dog være noget større i vente.

Adele er nemlig kæmpe Drake-fan, hvilket kom frem i et nyligt interview med eTalk: »Jeg vil virkelig gerne have, at vi laver et officielt remix. Jeg elsker Drake. Jeg elsker Drake så meget«, udtalte Adele, der endda er gået så langt som at købe den røde jakke, Drizzy bærer i videoen.

Adeles ønske er dog bare én side af et potentielt remix. Interviewet blev bragt i fredags, men i går poppede så nedenstående billede op på Drakes Instagram-konto med det famøse navn ‘champagnepapi’.

Tegningen viser Drake og Adele med hver deres telefon og ledsages af teksten »Me and my main ting just coolin«.

Igen: Én ting er selvfølgelig at tease på internettet, noget andet er at tage tiden til at lave et remix, men hvis det skete… Kunne det være det, der endelig fik internettet til at bryde endegyldigt sammen?

Se Instagram-posten HER.

Papi

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af