Opløbet til det amerikanske præsidentvalg i 2016 er i fuld gang, og selv om det hele først går ned i november næste år, er Hillary Clinton, Bernie Sanders, Donald Trump, Ben Carson og alle de andre allerede nu på promoveringstogter til den helt store guldmedalje.
Forleden ramte den demokratiske kandidat Sanders så Atlanta, hjemby for Run the Jewels’ Killer Mike, der som en af de få rappere i nutidens hiphop-landskab ikke har været bange for at tage bladet fra munden, når det handler om både politik og politivold.
Til eventen i Atlanta indtog Killer Mike talerstolen som optakt til Sanders og leverede samtidig en brandtale, så ingen efterfølgende var i tvivl om, at rapperen sætter sin stemme på Vermont-senatoren. Måske han ligefrem har en fremtid som taleskriver?
De to havde tidligere på dagen spist frokost sammen, hvilket selvfølgelig blev rigt foreviget på Instagram.
Bernie Sanders and rapper Killer Mike at Busy Bee in Atlanta. pic.twitter.com/jqOiLlMgrQ
— John Wagner (@WPJohnWagner) November 23, 2015