Interview med Run The Jewels: »Jeg bor i et område, hvor min hudfarve gør det i orden at slå mig ihjel«

Interview med Run The Jewels: »Jeg bor i et område, hvor min hudfarve gør det i orden at slå mig ihjel«

To separate tilfælde, hvor hvide politibetjente dræbte tilsyneladende uskyldige sorte mænd, fik atter debatten om raceulighed i USA til at blusse op, og selv apolitiske musikere råbte op. Men få inkorporerer holdningerne i deres musik som El-P og Killer Mike. Ord alene er dog ikke nok, mener de to rappere.

Interviewet blev oprindeligt publiceret i Soundvenue Magazine #93.

En aften i november 2014 besluttede en storjury i St. Louis, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale mod den hvide politimand Darren Wilson, der i august skød og dræbte den ubevæbnede sorte teenager Michael Brown. Beslutningen fik øjeblikkeligt tusinder af primært sorte til at gå på gaden over hele USA for at demonstrere deres utilfredshed. I St. Louis-forstaden Ferguson, hvor drabet fandt sted, førte det blandt andet til voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter.

For de fleste var det endnu en dråbe i et allerede overfyldt bæger med den raceulighed, der nærmest synes som en indgroet del af USA’s dna. Samme aften et andet sted i St. Louis på klubben The Ready Room gjorde en af tidens mest gennemslagskraftige hiphopnavne Run the Jewels sig klar til at gå på scenen. Men før de lod musikken tale, havde duoens ene halvdel Killer Mike noget, han gerne ville sige til de fremmødte.

»I motherfuckers (politiet, red.) kommer ikke til at eje morgendagen. Vi vil ikke bøje os for jeres frygt. Vi vil ikke acceptere jeres smerte. Vi kommer ikke til at spille racekortet, selv om vi ved, I ikke værdsætter min hudfarve, men til gengæld værdsætter hans (El-P, den anden og hvide halvdel af Run the Jewels, red.). Men ved I hvad? Vi er venner, og det kan intet ødelægge«.

Under talen var Killer Mike grådkvalt, og med en henvisning til sine to sønner var det tydeligt, at han var dybt berørt af de begivenheder, der udspillede sig omkring Brown-drabet. Men det var faktisk slet ikke hans intention at sige noget den aften. Det var El-P, den hvide knægt fra Brooklyn, der opfordrede ham til at starte koncerten med en tale i stedet for omkvædet fra Queens ‘We Are the Champions’, som Run the Jewels ellers havde gjort det på deres turné indtil da.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Det gjorde godt at få det ud, så det ikke udviklede sig til betændt had og ondskabsfuldhed. Det var også vigtigt for publikum at blive opmuntret til at fortsætte kampen for det gode og til at få venner, der ikke ser ud som en selv. Til at blive en del af borgergrupper, der ikke direkte har noget at gøre med ens eget liv. Så jeg er meget glad for, at jeg gjorde det, og at det har fået folk til at handle. For jeg er jo bare en rapper«, siger den hærdebrede Killer Mike med et kæmpe smil, der for et kort øjeblik bryder den ellers seriøse stemning, der har lagt sig over backstage-lokalerne i Pumpehuset, hvor jeg møder de to amerikanere før deres koncert.

Run the Jewel har stået i centrum for den ophedede debat om politibrutalitet og racisme, som USA oplevede sidste år, og som for en gangs skyld fik musikere til at ytre deres utilfredshed og bekymring. Få uden for hiphoppen, der nærmest er født politisk, har dog inkorporeret holdningerne i deres musik. Og selv i hiphop har få været så meget på barrikaderne som Killer Mike og El-P.

Et halvt år i flammer
Mens Run the Jewels sidste år fejrede triumfer med deres andet album, ‘RTJ2’, blussede den racepolitiske uro i USA op i samme tempo.

Blot få uger efter frifindelsen i Brown-drabet fik endnu en frifindelse af en hvid betjent, der havde dræbt en tilsyneladende uskyldig, sort mand, sat borgerretssindene yderligere i kog. I New York var Eric Garner ifølge retsmedicineren blevet kvalt, da flere betjente forsøgte at anholde ham for at sælge ulovlige cigaretter. Garners sidste ord, »I can’t breathe«, blev slagordene for de både fredelige og voldelige aktioner, der endnu engang sendte tusinder på gaden i flere amerikanske storbyer.

Siden de første uroligheder sidste sommer har Run the Jewels deltaget aktivt i debatten om USA’s raceproblemer og politibrutaliteten mod sorte mennesker – både igennem deres musik og i interview. Og Killer Mike og hans syn på problematikken blev også introduceret til hele nationen, da han i august optrådte i et længere interview på CNN. Men de to rapperes engagement i borgerrettighedsanliggender er på ingen måde nyt. Igennem det meste af deres respektive karrierer har de taget kritisk stilling til samfundet omkring dem. Derfor virkede det også som et naturligt næste skridt, da de dannede Run the Jewels i 2013, efter at El-P året før havde produceret Killer Mikes album ‘R.A.P. Music’.

På duoens første fællesalbum – længe før begivenhederne sidste år – åbnede tracket ‘DDFH’ med linjer, der lyder uhyggeligt lig Brown- og Garner-sagerne: »Cops in the ghetto they move like the Gestapo / Drunk off their power and greed, they often hostile / My little homie talked shit back and they beat him bad / That boy in the hospital now he’s lookin’ bad«. Overvejelserne omkring politiet og dets ufine arbejdsmetoder kommer ikke fra fremmede. Killer Mikes far var politibetjent i Atlanta, Georgia, men igennem hans arbejde oplevede han i for høj grad alt det dårlige, folk gør mod hinanden, og det var i følge den nu 39-årige Killer Mike, derfor faren valgte at forlade sit job. Den kritiske stillingtagen har smittet af på sønnike.

»Lige siden vi blev bragt herover på slaveskibe som gratis arbejdskraft, har politiet holdt øje med os. Selv i dag giver politiet mig ikke andet end følelsen af at være under besættelse. Jeg sympatiserer med folk i Gaza-striben og de folk, der bliver udråbt som fanatikere, for jeg bor i et område, hvor jeg er undertrykt, og min hudfarve gør det i orden at slå mig ihjel. Og, sådan har det altid været, selv om I andre først er begyndt at se det nu«.

Det er oplagt, hvorfor Killer Mike er dybt engageret i problemerne med politibrutalitet vendt mod unge sorte amerikanere. Men hans gode ven og musikalske makker El-P, der er vokset op med en klassisk hvid middelklasebaggrund, holder sig heller ikke tilbage i racedebatten og mener ikke, at han med sin hudfarve kan sige sig fri for at blande sig. Tværtimod. »Jeg vil aldrig påstå, at jeg er vokset op med de samme oplevelser som Mike. Men jeg ved, at det forekommer, og det er noget, jeg går op i. Når man er så privilegeret, er man forpligtet til at udvise medmenneskelighed og solidaritet. Der er ingen samfundsgrupper, der er i stand til at rejse sig uden hjælp fra andre«, siger han.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Politikken i musikken
Selv om Run the Jewels ikke vil kategoriseres som en decideret politisk hiphopduo – og også svælger i fjollede historier om potrygning, storbarmede damer og åndssvage måder at tage livet af puddelhunde på – så indskriver de sig alligevel i en lang række af samfundsbevidste rappere, der trækker tråde helt tilbage til hiphoppens spæde begyndelse.

En oplagt sammenligning er Public Enemy, der for mere end 25 år siden med ‘It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back’ sprængte alle rammer ved at kombinere et dommedagsbuldrende lydtapet med nådesløse betragtninger fra livet på Amerikas skyggeside. Men selv hiphop har i mange år været udsat for en afpolitisering, hvor bling, pral og narcisisme har overskygget de skarpe holdninger.

Sammen med blandt andre Kendrick Lamar, Young Jeezy og J. Cole har Killer Mike og El-P dog gjort deres for at bringe fortidens dyder tilbage. Og når det kommer til de samfundskritiske indspark har Run the Jewels ét afgørende fortrin frem for de fleres andre musikere og rappere, der igennem tiderne har engageret sig i borgerrettighedsspørgsmål: Kombinationen af sort og hvid.

På ‘Early’ fra deres seneste album bruger El-P den enestående dynamik til at beskrive en helt almindelig hvid mands apatiske reaktion på en historie om en sort kvinde, der bliver dræbt af politiet. »They’ll watch you walk to the store, they’re recording / But didn’t record cop when he shot, no warning / Heard it go pop, might have been two blocks / Heard a kid plus pops watched, cop make girl bleed / Go home, go to sleep, up again, early«, rapper han.

Der er en af de bedste sange nogensinde skrevet om raceproblematikken, mener Killer Mike i al beskedenhed, mens El-P forklarer, hvordan han har forsøgt at beskrive de følelser, som mange almindelige amerikanere sidder med. »Det vers handler om en helt normal fyr, der vågner urolig op og føler vægten fra mørket og alt det underlige lort, der foregår i verden. Men som også er apatisk og ikke har nogen idé om, hvordan han skal forholde sig til det.  Det er alt for stort. Han har det godt med den sikkerhed, han befinder sig i, men ved også, at der findes noget andet derude«.

Run-The-Jewels

 

»Fuck dine ord!«
I kølvandet på Brown- og Garner-sagerne har det ikke kun været rappere som Killer Mike og El-P, der har givet deres mening til kende. Tidens største popstjerner er også begyndt at røre på sig. Rihanna postede billeder af demonstranternes slagord, Pharrell Williams bad for fred på Twitter med henvisning til Ferguson, og Beyoncé brugte Instagram til at viderebringe Brown-familiens appel til på fredelig vis at ændre samfundet.

Også Katy Perry, Will.I.Am og Solange har blandet sig, og det er ifølge Run the Jewels godt og opmuntrende, at popstjernerne udnytter, at de har millioner af menneskers opmærksomhed. Men Killer Mike har også en utvetydig opfordring til de selvsamme popstjerner. »Selv om du er Beyoncé eller Rihanna, så er jeg fucking ligeglad med din plade, når der ligger sorte børn og dør på gaden. Det eneste, jeg er interesseret i, er, hvad du bruger dine penge på. Brug dine penge på fællesskabet. Fuck dine ord! Børnene dør ikke på grund af ord, men fordi de mangler de rette økonomiske muligheder for at udvikle sig«.

»Alle, som har en platform, bør fandeme udtrykke deres mening. Der er bare nogle ting, der er nødt til at blive sagt. Som popstjerne bruger du nok tid på at snakke lort foran dine millioner af fans, så tag dig lige et øjeblik til at sige noget andet, når der er brug for det. Som kunstner er du ikke forpligtet til at være politisk. Det er ikke meningen med underholdningsindustrien. Men hvis du har platformen til at sige noget, så gør det engang imellem«, supplerer El-P.

Og Run the Jewels kan godt finde gloriepudsekluden frem. I efteråret satte en entusiastisk fan sig for via Kickstarter at indsamle nok penge til, at hele ‘RTJ2’ kunne blive genindspillet kun ved brug af kattelyde. Med det samme erklærede El-P, at hvis indsamlingen nåede de målsatte 40.000 dollars – næsten en kvart million kroner – ville han give sin halvdel til Brown- og Garner-familierne. Projektet nåede at indsamle 65.783 dollars.

Intet håb for forandring
Med de mange tusinder helt almindelige amerikaneres manifestering af deres utilfredshed med tingenes tilstand, er mange kommentatorer begyndt at trække tråde tilbage til 60’ernes og 70’ernes borgerrettighedsforkæmpere, og de forandringer de som samlet kraft formåede at skabe. De fleste er dog også enige om, at vi i dag stadig er langt fra den bølge af politisk ulydighed og kunstnerisk kreativitet, der, med samfundsbevidste musikeres hjælp, spredte sig til hele den vestlige verden. Men El-P tror på, at én eller anden form for forandring er under opsejling.

»Om det bliver ligesom i 60’erne, ved jeg ikke. Men det er muligt, at flere mennesker, som normalt føler sig trygge nok til ikke at involvere sig, nu vil begynde at involvere sig. De, der ikke føler sig trygge, er altid involverede. Der er potentiale til, at de her to grupper begynder at nærme sig hinanden, og når det sker, medfører det som regel store forandringer«.

Hvor El-P udtrykker håb for menneskeheden, er der ikke meget optimisme at hente hos Killer Mike. »Det nuværende system giver mig intet håb. Jeg tror ikke på, at vi vil opleve nogen stor bølge af medmenneskelighed, men nærmere at vi på globalt plan vil opleve vold. Der kommer et tidspunkt, hvor folk får nok af at sidde i et hjørne og vente på at dø og begynder at slå fra sig. Jeg ser intet håb for forandring«.

Hvis der for alvor skal ske forandringer i systemet, også på globalt plan, kræver det ifølge Killer Mike, at de folk, der har hærget og lavet optøjer i Ferguson slutter sig til Occupy Wall Street. Om det kommer til at ske, må vi se. Indtil da kan vi være helt sikre på, at til trods for, at Run the Jewels kun ser sig selv som et par rappere, der elskerat ryge pot og lave hiphop sammen, så kan Killer Mike og El-P ikke lade være med at give deres mening til kende, så længe de oplever uretfærdigheder i det samfund, de – og vi – lever i.

Run The Jewels spiller på Roskilde Festival.

Læs også: Video: Run The Jewels giver stærkt politisk statement med meningsløs slåskamp

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af