David Bowie vipper Adele af pinden: Nye posthume rekordtal

Godt nok har Adele haft heftig medvind med sit comeback-album ’25’, men nu er tiden kommet til, at den karaoke-glade sangerinde må give en rekordstafet videre.

David Bowie har nemlig posthumt indtaget en ny Vevo-rekord via Youtube. Bowies bagkatalog fik nemlig hele 51 millioner afspilninger den 11. januar.

Adele, der tidligere sad på rekorden for flest afspilninger på én dag, kunne skrive 36 millioner afspilninger på cv’et, da ‘Hello’ landede i oktober sidste år. Dermed sikrer hun sig stadig en balle på rekordtronen, idet ‘Hello’ stadig er det individuelt mest afspillede nummer på 24 timer – selv om Bowies både rørende, kontroversielle og dybt tankevækkende ‘Lazarus‘ dog med 11,1 millioner afspilninger også kom godt derop af.

Musikverdenen hylder desuden stadig The Thin White Dukes minde vidt og bredt. Arcade Fire har netop inviteret til en minde-parade i New Orleans’ gader via Facebook-eventet ‘Pretty Things: A Second Line For Bowie’. Her opfordrer de alle deltagende til at iklæde sig deres »bedste Bowie-outfit eller noget endnu mere underligt«.

Læs også: 12 musikere, der står i uendelig gæld til David Bowie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af