James Cordens ægteskab med Apple Music fortsætter. Apple købte i foråret konceptet Carpool Karaoke, som bliver et eksklusivt show på Apple Music efter relancering af appen.
Som opvarmning til det, har James Corden lavet en reklame, hvor han pitcher koncepter til Apple Musics direktører Bozoma Saint John, Eddy Cue og Jimmy Iovine. Her remser han adskillige mere eller mindre åndssvage idéer op til en uimponeret lederstab.
Om ikke andet er det da meget James Corden’ske idéer.
Det er ikke første gang, Apple har udnyttet deres investering i James Corden. Til iPhone 7-lanceringen for knap 14 dage siden, var det eksempelvis ham, der bragte Apple-CEO Tim Cook til eventet.
Selvom Apple har købt Carpool Karaoke som special-koncept til streamingtjenesten, forbliver det et fast element i Cordens talkshow.
Læs også: Apple lancerer iPhone 7 med Carpool Karaoke: Tim Cook og Pharell Williams får et lift