Det var en ordentligt veloplagt Jay-Z, der i går lagde vejen forbi BBC Radio 1 til en Live Lounge-session og et åbenhjertigt interview.
Flankeret af et gospelkor spillede han først ‘Family Feud’ fra sit seneste album ‘4:44′, hvorefter han gav sit første BBC-interview i fem år.
Her snakkede Jay-Z med BBC-værten Clara Amfo om alt fra datteren Blue Ivys hårde rap-skills på ‘4:44’-bonusnummeret ‘Blue’s Freestyle/We Family‘ til Donald Trump og yndlingsserien ‘Game of Thrones’, som han indrømmer at downloade ulovligt ligesom alle os andre dødelige.
Som afslutning gav Jay-Z en sjælden optræden med Linkin Park-nummeret ‘Numb/Encore’, der, ligesom ved den nylige The Meadows-festival, naturligvis blev dedikeret til den afdøde frontmand Chester Bennington.
Se ‘Family Feud’ øverst og ‘Numb/Encore’ og interviewet forneden.
Læs også: Jay-Z taler om Kanye-intriger, Solange og ‘4:44’ i ekslusivt Tidal-interview