MellemFingaMuzik gjorde i 2017 comeback med singlen ‘Jackpot’, og siden da er det blevet til fire sange med den spritnye ‘Jungle’ som seneste tilføjelse til kataloget.
Singlen er blevet annonceret sammen med to koncerter, som under titlen ‘The Double’ bringer rapperne Branco og Stepz forbi Aarhus og København – først Voxhall 12. april, så Amager Bio dagen efter.
Duoen har også været aktive uden for MellemFingaMuzik, og tidligere på året udkom blandt andet den sagnomspundne debut-ep fra rapkollektivet Molo, mens Branco senest var gæst på Carmons ‘Jailhouse’-single.
Billetsalget starter 30. november kl. 11.00 via ticketmaster.dk
MellemFingaMuzik – The Double Tour
12. april – Voxhall, Aarhus
13. april – Amager Bio, København
Billetpris: 220 kr.
Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.