På lørdag kan du komme til Lockdown Live: En livestreamet koncert med mere end ti artister på plakaten.
Aarhus Volume og Our Agency står bag arrangementet og har sammensat programmet, der indeholder stærke artister fra dansk hiphop, r’n’b’, reggaeton og pop. For eksempel kan du live på computerskærmen opleve ep-aktuelle Baby Bino, Danmarks nye reggaeton-stjerne Ivan$ito og den melodiske rapper $hybxi, som vi for nyligt udnævnte til Soundvenue Springer.
Lockdown Live bliver lavet i samarbejde med Spot Festival, Music City 2022 og Promus, og det hele bliver streamet live lørdag den 2. maj fra kl. 18.30 – det sker via Aarhus Volumes Instagram og Facebook samt via Spot Festivals Facebook og Youtube.
Arrangementet bliver sendt fra et tv-studie-setup hos Soundwise, hvor værterne Lærke Kruse og Simon Væver vil guide seerne igennem aftenen.
Tjek det fulde program – det også indeholder Smiley, Marcus Gordon og Bogfinkevej – ud via Lowndock Live-eventen på Facebook.