I løbet af de seneste år har Baby Bino stået i spidsen for den danske Soundcloud-rap, hvor piller bliver poppet og beats bliver droppet – begge dele i et tempo, hvor man under normale omstændigheder ville bede ens taxachauffør om at sætte farten lidt ned, så man kommer helskindet frem til Kødbyen til endnu en fest.
Men Baby Bino fik måske ikke lige bedt chaufføren om at bremse. Med en fortid i kultgruppen Pizzagang fik han som ung knægt en pladekontrakt, og derfra har han mere eller mindre holdt festen kørende.
Selv om hans tidligere ep og mixtape – samt udgivelserne sammen med de to slæng 25/8 og Rigforevigt – har støbt fundamentet for en lovende karriere, er Baby Bino dog nu nået til et sted i sit liv, hvor han er klar til at vise andre sider end den selvmedicinerende entertainer.
Den nye ep ’Baby’s verden’ er rapperens forsøg på at løse nogle af de udfordringer, der knytter sig til et måske lidt for fastlåst image. Han vil gerne positionere sig på en måde, hvor han kan bevæge sig uhindret rundt i musikkens verden, fuldstændig fri fra fortidens lænker.
Vi fangede Baby Bino til en Facetime-snak for at høre, hvordan forudsigeligheden skal være med til at bryde lidt med det image, der hidtil har banet vejen for hans succes.
Tidligere i din musik har den sårbare side ikke fået meget plads?
»Jeg har helt klart følt et lille pres fra musikbranchen generelt for at holde den der fest kørende, fordi det var det, lytterne kendte en for, da man skrev under på sin pladekontrakt. Man blevet smidt ind i det der singlemøllehjul, før man overhovedet har fundet ud af, hvem man selv er. For man bliver jo nærmest signet på nogle demoer, og så er det bare i gang, før man egentlig har cementeret sig og fundet ud af: ‘Hvor er det egentlig, jeg gerne vil hen?’. Samtidigt ved man heller ikke helt, hvad man skal sige ja og nej til i musikbranchen i starten, så man er også selv med til det. Det var ikke et pres for at holde festen kørende, det var også bare sådan, tingene var dengang. Nu har jeg lyst til også at synge om noget andet end det«.
Når du gerne vil bryde med dit tidligere image, er det så i forhold til et samlet værk frem for singler, eller også indholdet?
»Også indholdet. Når man kun laver singler, bliver man som produkt puttet i nogle kasser, hvor den her ep skrider super meget ud i alle hjørner for at bryde denne her boks. Så nu skal der ikke være nogle forventninger mere, hverken fra branchen eller fra lytterne. De skal ikke rigtig vide, hvor de har mig«.
Hvad får du ud af at udgive en ep fremfor flere singler?
»Det, der er fedt, når man udgiver et samlet værk, er, at man kan få lov til at udgive de numre, som ikke streamer super meget eller ikke streamer som singler. Og den musik synes jeg har lige så meget ret til at blive udgivet, og det er lige så sjovt at lave«.
Har du overvejet at vente med at udgive ep’en til efter coronakrisen, hvor du kunne få fejret den ordentligt og spille koncerter?
»Næh. Jeg synes, man selvfølgelig skal tage sine forbehold for corona ude i samfundet, men jeg prøver ikke at lade det styre mig for meget. Jeg tror både, det kan være en god og en dårlig ting. Man kan ikke komme ud at spille, og folk er ikke lige så meget ude til de fester, hvor det bliver hørt, men til gengæld keder de sig rigtig meget derhjemme og har sikkert rigtig meget tid til at bruge på Spotify. Folk lever lidt mere ligesom mig i øjeblikket – med masser af fritid og intet arbejde«.
Hvad synes du er det bedste nummer på ep’en?
»‘Ta væk’, som vi også har lavet videoen til. Det er noget helt andet, end hvad jeg tidligere har lavet. Det er mig og Chanel (ChanelBigs, producer, red.), og vi har ikke den store musikalske baggrund, så tit, når vi er i studiet sammen, er det meget som to børn, der er i køkkenet og eksperimenter: ‘Åååh skal vi ikke gøre det her?!’ Skal vi ikke putte ris ned i pastaen?’ Bare prøve alle mulige ting af«.
På ’Oppe’ rapper du »Alt hvad der holder mig oppe er også, hvad der holder mig nede«. Hvordan kan du bruge den erkendelse i dit eget liv?
»Det er svært, for det er kun én side af sagen, hvor humøret på ‘Santorini’ lige så meget er i mig. Men ‘Oppe’ er måske meget nogle tanker, man kan ligge med en eller anden aften, hvor man er alene og har svært ved at falde i søvn. Jeg vil ikke gå i dybden med, hvad det konkret er, det vil jeg lade være oppe til lytterne selv at finde ud af«.
Kan man gå så langt som at sige, at vennerne og musikken bliver en form for terapi for dig?
»Helt klart for nogle af de dybere sange som ‘Oppe’ og ‘Ta’ væk’, hvor man føler, at man får lettet sit hjerte lidt, det kan godt virke lidt terapeutisk. Men ‘Forvirret’ og ‘Santorini’, der er lidt mere partyagtige, er måske ikke så terapeutiske«.
‘Nervøs’ fra dit 2018-mixtape lød som en samtale med en bekymret mor, når man er hjemme hos de gamle til middag – det nummer virker til at trække en rød tråd til ‘Oppe’. Føler du et ansvar for at vise den side af dit liv også?
»Jeg føler ikke, at jeg har et ansvar for det, men jeg føler, at jeg har en lyst til det. Hvis jeg gerne vil lave musik hele mit liv, så vil jeg gerne lave noget, hvor folk kan se det hele. Jeg vil gerne åbne lidt op og ikke føle, jeg kun kan én ting – det tror jeg meget, at denne her ep er et produkt af«.