Musik i Lejet er klar med de første acts til 2024, og der er både danske og internationale navne iblandt.
Den nordsjællandske festival kan blandt andet annoncere Guldimund, mens også Artigeardit og Lamin kigger forbi med en fælles optræden. Tidligere i år udgav de to rappere fællesalbummet ‘Nu hvor vi er her’.
Som det første internationale navn på plakaten kan festivalen præsentere den norske duo Röyksopp, der blandt andet er kendt for deres samarbejder med stjerner som Robyn, Lykke Li og Karin Dreijer fra The Knife.
Blandt dagens annonceringer finder vi også When Saints Go Machine, der er aktuelle med albummet ‘Rosy’, samt det dansk-tyske electropop-talent Greta, der netop har udgivet surprise-albummet ‘Portals’
Musik i Lejet 2024 finder sted fra den 18.-20. juli i Tisvildeleje, og billetsalget starter den 1. december klokken 10.00.
Alle dagens annonceringer:
Röyksopp
Artigeardit x Lamin
Guldimund
When Saints Go Machine
Greta