Artigeardit og Lamins ’Nu hvor vi er her’ er ’Watch the Throne’ på dansk

»Når jeg kigger i mit bakspejl, så ser I alle rigtig små ud«, begynder Artigeardit sit vers på ’Selvfølgelig’, åbningsnummeret til hans nye fællesalbum med Lamin, ’Nu hvor vi er her’.

Det er svært at sige ham imod. For de to rappere har virkelig noget at fejre.

Den ene, Artigeardit, udgav i februar et selvransagende hovedværk, der føltes som en milepæl i ikke bare hans egen karriere, men i dansk rap som helhed.

Lamin er dansk hiphops nye store stjerne – ham, alle vil samarbejde med, uanset om de så hedder Blæst, Tessa eller Johnson.

(Heldigvis for dem vil Lamin samarbejde med de fleste. Heldigvis for os vil han allerhelst samarbejde med Artigeardit.)

Derfor føles ’Nu hvor vi er her’ også mest af alt som en sejrsrunde. Som en slags dansk pendant til Kanye West og Jay-Z’s ikoniske ’Watch the Throne’, hvis fornemste opgave er at fejre de to venners velfortjente succes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Det fungerer fremragende. Ikke mindst på den smadrede, selvhævdende Jersey club-banger ’Hva status’, der med god grund allerede er strøget til tops på den danske Spotify-chart.

Bliver vi i ’Watch the Throne’-analogien, er det her deres ’N**as in Paris’, og her er det Lamin, der indtager rollen som Jay-Z. Som den kølige og kontrollerede bar-rapper, der serverer den ene mindeværdige punchline efter den anden.

»Vi’ født med to øre, to øjne, én mund, der’ en grund / Ikk’ snak mere, end du ser, mere end du hører, bror, er du dum?«, lyder det eksempelvis overlegent i andet vers.

Det er sådan set meget sigende for Lamins præstation på tværs af de i alt 13 numre, der flyder over med referencer til alt fra Olsen Banden (’Selvfølgelig’) til Pipi Langstrømpe (’God mand/dårlig verden’). Alt sammen leveret med mere overskud end Novo Nordisk efter lanceringen af Wegovy.

Onde tunger vil indvende, at Lamin blev outshinet af sin mere erfarne kollega på deres første samarbejdsprojekt, ’Ny agenda’. Det er der næppe nogen, der vil påstå om ’Nu hvor vi er her’.

Netop fælles-ep’en fra 2021 virker da også til at være grundskabelonen for albummet, og ligesom ’Ny agenda’ besidder ’Nu hvor vi er her’ en mixtape-agtig kvalitet.

Det underbygges blandt andet af de utallige fuckfingre, de to venner får sendt til konkurrenterne (»de’ æsler, følger bare strømmen«, lyder det blandt andet på føromtalte ’Hva status’) samt ikke mindst de adlibs, der gennemsyrer den strygerbårne ’Ret god stemning’.

’Dag-til-dag rapper’ begynder sågar med en skit-agtig intro, der lyder som lommefilosofisk weed-talk i studiet. Mere mixtape-agtigt bliver det ikke.

De to rappere har så meget optur over sig selv, at de konstant refererer til deres eget bagkatalog. »Og jeg kom ind sammen med Dreez, så de nyder, at vi er her«, rapper Lamin på netop ’Dag-til-dag rapper’ med reference til Artigeardit og Kesis megahit fra 2021.

Og så er der den Jelassi-assisterede ‘Ssshhhhh (Shut Up)’ – albummets mest overraskende, men også bedste gæsteoptræden – hvor Ardit får sendt et lidt mere diskret skud ud til ‘Ny agenda’-favoritten ‘Hvor fuck er min drink’.

Det er pænt blæret.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Vi er med andre ord meget langt fra den introspektion, Artigeardit leverede på ’Længe leve’. For nylig konkluderede jeg, at rapperen ikke er blevet voksenkedelig, og det er han så sandelig heller ikke her.

Rent sonisk føles det album også pludselig meget langt væk. For hvor ‘Længe leve’ bød på alt fra jazz til powerpop, er vi denne gang tilbage til mere traditionelle hiphopbeats, der især synes at trække tråde til 00’ernes New York-scene.

Måske fordi Adam Hillebrandt og Anton Westerlin denne gang må undvære poprock-produceren Frederik Thaae, der var den nye dreng i klassen på Ardits seneste album?

Til sidst bliver det hele en anelse mere følelsesladet. Først på den allerede udgivne kærlighedsballade ‘Vi ku blive’, derefter på det tænksomme afslutningsnummer ‘Tættere på solen’ med Ida Laurberg.

Det er på sin vis synd. ‘Vi ku blive’ var charmerende som single, og lukkeren er isoleret set heller ikke nogen dårlig sang. Men de to numre virker malplacerede på et album som ‘Nu hvor vi er her’, der indtil da har excelleret i sin vildskab. De kvæler momentummet.

Heldigvis er det snarere undtagelsen end reglen, og de resterende numre er akkurat lige så forfriskende selvfede, som man kunne have forestillet sig. For som sagt: Ardit og Lamin er på toppen lige nu. De »fucking æder«, som førstnævnte formulerer det på ‘Selvfølgelig’.

Det her er ikke ligefrem albummet til dig, der holder janteloven i hævd. Men hey, det var ‘Watch the Throne’ jo heller ikke.

---

Kort sagt:
Med ‘Nu hvor vi er her’ har Artigeardit og Lamin leveret en dansk pendant til Kanye West og Jay-Z’s ‘Watch the Throne’: En forfriskende selvfed sejrsrunde, hvis fornemste opgave er at fejre deres velfortjente succes.