Tom Cruise eller Quentin Tarantino?
Dette svære valg skulle den ‘Masters of the Air’-aktuelle Hollywood-stjerne Austin Butler tage år tilbage, da han enten måtte prioritere en potentiel rolle i ‘Top Gun: Maverick’ eller i Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’.
Det fortæller Butler i som gæst i podcasten Happy Sad Confused, skriver Indiewire.
»Jeg endte med at skulle vælge mellem at gå til screen test på ‘Top Gun: Maverick’ eller at sige ja til Quentin Tarantino«, fortæller Butler i podcasten. »Jeg havde allerede mødtes med Tarantino, så det gjorde jeg«.
Butler gav afkald på rollen som Bradley ‘Rooster’ Bradshaw i ‘Top Gun: Maverick’, søn af Mavericks afdøde kammerat Goose. I sidste ende gik rollen til Miles Teller.
I ‘Once Upon a Time in Hollywood’ spiller Butler karakteren Tex, der er medlem af Charles Mansons kult.
Senere valgte casteren fra ‘Top Gun Maverick’ at kontakte Butler igen med henblik på rollen som Elvis Presley i Baz Luhrmanns ‘Elvis’ – en præstation, der som bekendt blev belønnet med skuespilleren første Oscar-nominering.