Hvis du har tænkt dig at medbringe børn til Doja Cats Roskilde Festival-optræden til sommer, kan du godt tro om igen.
I hvert fald langer rapstjernen i en mindre tirade på X ud efter de forældre, som tager deres børn med til hendes koncerter. Det skriver Entertainment Weekly.
»Jeg ved ikke, hvad fuck du tænker, det her er, men jeg laver ikke musik til børn, så lad dine børn blive hjemme, motherfucker«, skriver Doja Cat i et opslag på X.
»Jeg rapper om sæd, hvorfor tager du dit afkom med til min koncert«, fortsætter hun. »Jeg rapper om at æde pik og pisse på hans v-cut, lad din fejltagelse blive derhjemme«.
Det er ingenlunde første gang, Doja Cat langer ud efter sine støtter. Sidste år mistede rapperen omkring en kvart million følgere på Instagram efter at have nedgjort sine fans.