Det er ikke noget nyt, at ærlighed og sårbarhed kan skabe store musikalske værker. Men det er alligevel sjældent, man ser en så ny artist som danske Østen turde tage sine sange så langt ind i de mest personlige oplevelser.
Den 26-årige kunstner lægger virkelig alt i sine sange og kortlægger de næreste og sværeste relationer – til sine forældre, til kærester, til sig selv – i sin musik.
Hvordan man finder modet til at være så selvudleverende, fortalte han om til Soundvenue LIVE i Den Frie Udstillingsbygning i København, hvor han først deltog i en q&a med Soundvenues musikredaktør Kristian Karl, og derefter spillede en intimkoncert øverst i bygningen.
Til q&a’en fortalte han blandt andet, hvordan han havde spillet sangen ’Alt jeg ikke vil være’, der handler om hans mors svigt, for sin mor.
Bagefter blev de hyperpersonlige sange fra det nye album ’Daylight’ vakt til live til koncerten.
Østen og hans to personer store band lod numrene vokse fra at være skrøbelige, små størrelser til at blive episke følelsesudladninger. Blandt andet ved at bruge hele det fremmødte publikum som kor på debutsinglen ’Regn’.
Til sidst flakkede Østens skygge på væggen i de sidste gisp fra et stroboskoplys. Det var en gribende måde at møde sangene fra ’Daylight’, der udkommer officielt nu på fredag den 25. oktober.
Læs et redigeret uddrag af q&a’en med Østen og se billederne fra Soundvenue LIVE herunder.
Din sangskrivning er ekstremt personlig og dealer med nogle intense ting. Har det været svært for dig at skrive de her sange, der for eksempel handler om din mor?
»Det er sygt svært at skrive ting, man mener så meget og så dybt. Jeg føler kun, man skal gøre det, hvis det er en nødvendighed. Det er det for mig. Jeg bliver nødt til det. For at forstå mig selv, for at kortlægge mit hoved og mit hjerte. Ikke nødvendigvis for at komme videre, men for at placere tingene et sted i verden. Det er svært, men nødvendigt«.
Du har udgivet singlen ’Sang til min mor’, der handler om frygten for at miste sin mor. Men ’Alt jeg ikke vil være’ fra albummet handler om en anden side af jeres relation. Om svigt og om svære ting. Har du spillet den sang for din mor?
»Ja, det har jeg. Det er en svær sag, for det er jo ikke hendes historie. Hun ville nok ønske, at min historie mindede mere om hendes egen. Men sangen handler ikke om de gode ting i min barndom. Den handler om de dårlige ting. Hvis man ser sangen som et fuldt billede af min barndom, er det også misforstået. Vi har snakket meget om de her ting. Om at skrive fra hjertet. Det er på en måde hende, der har lært mig at skrive. Jeg har snakket meget om tekster med hende. Hun forstår mig godt. Hun er ikke enig i, at det var sådan. Men det er jo heller ikke hendes historie«.
Indtil nu har sangene været private. Nu skal de ud som et album, hele verden kan høre. Hvordan har du det med det?
»Det føles uhyggeligt. Jeg er bange for det, faktisk. Jeg håber, nogle andre kan få noget ud af det. Det er en kliché af et svar, at man vil gøre noget for andre. Men det er nok den eneste grund til at udgive musik«.
