Forfatteren bag bestsellerfænomenet ‘It Ends with Us’, der i år fik en udskældt, men også storsælgende filmatisering med Blake Lively, har vind i sejlende på filmfronten.
I oktober blev det annonceret, at Colleen Hoovers roman ‘Reminders of him’ skal filmatiseres. Og nu får endnu en af hendes bøger en filmisk fortolkning.
Ifølge The Wrap er de tre Hollywood-stjerner Anne Hathaway, Dakota Johnson og Josh Hartnett (‘Trap’) således på rollelisten til en filmatisering af Hoovers ‘Verity’ fra 2018.
Den gotiske, erotiske og psykologiske thriller, der har solgt mere end en million enheder, følger den unge, trængte forfatter Lowen Ashleigh (Dakota Johnson), der bliver hyret af ægtemanden (Josh Hartnett) til en succesfuld thriller-forfatter ved navn Verity Crawford (Anne Hathaway).
Lowen får til opgave at agere ghostwriter for Verity, som ikke længere kan skrive, efter hun er kommet ud for en mystisk ulykke. Da Lowen ankommer til parrets hus, aner hun, at de mulighed gemmer på flere dystre hemmeligheder.
‘Verity’-filmen har manuskript af Nick Antosca (‘Brand New Cherry Flavor’, ‘The Act’) og Hillary Seitz (‘Insomnia’, ‘The Unforgivable’).
I instruktørstolen sidder Michael Showalter, der blandt andet har ‘The Big Sick’ og ‘The Shrink Next Door’ på cv’et. Senest samarbejdede han med Anne Hathaway på ‘The Idea of You’.
En premieredato er endnu ikke på plads.