Menéndez-brødrene bliver bag tremmer efter afvisning af prøveløsladelse

Menéndez-brødrene bliver bag tremmer efter afvisning af prøveløsladelse
Erik og Lyle Menéndez i Netflix-dokumentaren 'The Menendez Brothers'. (Foto: Netflix)

I 2024 blev hele verden takket være Netflix opmærksom på to brødre, som har været fængslet siden 1990’erne: Erik og Kyle Menéndez.

Brødrene, som i 1996 blev dømt for at have begået dobbeltmordet på deres forældre José og Kitty Menéndez i 1989, var som bekendt genstand for fiktionsserien ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ og derefter dokumentaren ‘The Menendez Brothers’.

Efter premieren på Ryan Murphys omdiskuterede fiktionsfortolkning blev Menéndez-brødrenes kriminalsag taget op igen med henblik på muligheden for en ny strafudmåling og prøveløsladelse.

Nu er der faldet en ny afgørelse i sagen, som falder negativt ud for brødrene. Begge har således fået afvist deres anmodning om prøveløsladelse, skriver The Wrap.

Det var først fra maj i år, at det overhovedet blev muligt for brødrene at ansøge om prøveløsladelse. Her reducerede en dommer nemlig deres domme fra livstid uden mulighed for prøveløsladelse til 50 års fængsel.

Begrundelsen var, at Erik og Lyle Menéndez var under 26 år, da de begik forbrydelsen – henholdsvis 18 og 21. Nu er er de 54 og 57.

De har begge anmodet om prøveløsladelse på ny.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af