Han har produceret for stjerner som YoungBoy Never Broke Again, Headie One og endda Kanye West, og nu har danske Lukas B.L simpelthen også vundet en Grammy.
Det skete til den latinamerikanske udgave af prisuddelingen, Latin Grammy Awards, der løb af stablen torsdag i sidste uge.
Her var Lukas B.L nomineret for sit arbejde på sangen ‘Fresh’ af den argentinske rapper Trueno, der løb med prisen for Best Rap/Hip Hop Song. En sang, som danskeren har været med til både at skrive og producere.
De store sejrherrer blev Bad Bunny og duoen Ca7riel & Paco Amoroso, der gik hjem med fem priser hver. Førstnævnte modtog blandt andet Album of the Year-prisen for albummet ‘Debí Tirar Mas Fotos’.
Den amerikanske udgave af Grammy-uddelingen finder sted 1. februar 2026, hvor Kendrick Lamar dominerer feltet med hele ni nomineringer.
Hør Trueno og Lukas B.L.’s vindersang herunder.
