Trailer: Tina Fey fortsætter, hvor ’30 Rock’ slap, med ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hovedforfattere: Tina Fey, Robert Carlock. Medvirkende: Ellie Kemper, Jane Krakowski, Tittus Burgess, Carol Kane. Premiere: Kan ses på Netflix fra 6. marts.

Tre trailer-tanker:

1. Siden Tina Feys glimrende komedieserie ’30 Rock’ om livet bag kulisserne på et fiktivt NBC-sketchshow (host, ‘Saturday Night Live’) sluttede i 2013, har Fey primært optrådt foran kameraet som skuespiller og Golden Globe-vært med sin partner in crime, Amy Poehler. Nu er hun imidlertid tilbage bag kameraet som hovedforfatter på ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’, der allerede er bestilt til to sæsoner på Netflix – lige til at bingewatche.

2. Men får vi så lyst til at sluge serien om en pige, der undslipper fra en dommedagssekt og flytter til New York, i ét hug, når vi ser traileren? Hvis man savner den sviende humor i gakket indpakning, der kendetegnede ’30 Rock’, er svaret ja. Ellie Kemper, som man kender fra lignende roller i ‘Bridesmaids’ og ‘The Office’, gør god figur som den naive og håbløst optimistiske Kimmy Schmidt, mens Jane Krakowski som Kimmys overklassediva af en chef er tilbage i en næsten identisk rolle med sin Jenny Maroney-karakter fra ’30 Rock’.

3. Serien virker dog mest af alt som en hjertevarm you can do it!-fortælling om en ukuelig optimists udfordringer i verdens mest pessimistiske by, og ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ kommer næppe til at overstige kritikersuccessen fra Netflix-serier som ‘Orange is the New Black’ og ‘House of Cards’. Men skidt pyt. Hvis der er nogen, der kan skrue seværdig, om end letfordøjelig, underholdning sammen, er det Tina Fey.

Læs også: Netflix køber serie fra Tina Fey

Læs også: Et friskt tv-år: Nye serier, vi har tårnhøje forventninger til

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af